Hegling

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hegling

SPROG

-

DEFINITION

En proces i forarbejdningen af hør hvorved fibrene kæmmes og de korteste fibre skilles fra. Redskabet, som anvendes hertil kaldes en hegle, som oftes blev der først grovheglet og derefter finheglet (se forklaring).

TID

Se hør.

FORKLARING

Før hørproduktionen blev industrialiseret bestod forarbejdningen fra plante til fiber af følgende navngivne arbejdsprocesser: Ruskning, knevling / rispning, rødning og tørring, brydning / bragning, skætning samt hegling.

Efter skætning hegles hørren. Heglen var en plade med flere rækker af lange opretstående spidse jerntænder, som man trak lokkerne af hørfibre igennem. Som oftest blev der først grovheglet på en hegle med stor afstand mellem tænderne og derefter finheglet på en eller flere hegler med stadig mere tætsiddende tænder. Det endelige produkt var lokker af lange blanke hørfibre, der nu var klar til at blive spundet. De korte fibre, som blev skilt fra ved heglingen, kaldes blår. Det kunne spindes til hørgarner af ringere kvalitet. (BSHL, DSDE og Skougaard1983)

CITAT

1763: Jeg saa iblant andet mangesteds, at de [kvinderne] spandt Uld, og motte rose den fine Traad, som de deraf kunde spinde; men det faldt mig underligt, at Ulden var at see til saa graae og skiden. Jeg spurgte om det sidste, og fik til Svar, at man i Almindelighed der paa Landet aldrig toer [vasker] Faarene, førend de klippes, man alene strøer vel under dem hvor de ligger inde, naar da Ulden utoet klippes af dem, har den en Fittighed ved sig, der giør den saa beqvem til at at spindes fiin, som den toede aldrig kan blive, hvilket jeg har saa Beviis paa, men ikke før har vidst. Jeg fandt den samme Grund heri som Olie=Høren, der lader sig spinde finere end anden Hør. Den bliver ligeledes gjort smidig ved at smøre lidet Olie paa Heglen, hvor igiennem den trækkes. Men at den omtalte Uld kan nu blive reen, naar den er spundet, da toes den paa en egen Maade. De kaager den i Klintelud, det er: i Forhold med Uldgarnets Qvantum tager de endeel Klinte, og paa en Qværn maler den grovt, eller grøfter den, som nogle kalder det, deraf kaages en Lud, hvori Garnet skaaldes.

Om Marstal s. 105-106. Forsøg til en Indenlands Reise. Forfattet i Aaret 1763 af Mag. Johan Arndt Dyssel. Kiøbenhavn 1774.

(Østergård kartotek)

1830: For Hørheglere. Ved allerhøieste Resolution af 17de november 1824. communiceret Magistraten den 30te f. M. fra General=Told=Kammer=Toldkammer = og Commerce=Collegiet, og bestaar i at sortere og udhegle 100 Pd. Hør til en saadan Fiinhed eller Strængetal, hvortil den efter sin qvalitæt findes skikket, samt derefter i behørig Orden sortere og oplappe den saaledes heglede Hør.

Magazin for Kunstnere og Haandværkere, Kiøbenhavn 1830, s. 41.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 – 2001, [DSDE]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Skougaard, Mette og Helle Thordur Hansen: Uld og hør: Tekstilfremstilling i 1800-tallets bondesamfund. Kbh.: Nationalmuseet, 1992, [Skougaard 1992]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].