Hermelin

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hermelin, læ(e)kat, den store væ(d)sel

SPROG

Hermelinskind:

Eng.: Ermine skins. (Rawert 1831, ”Hermelinskind”)

Ty.: Hermelinselle. (Rawert 1831, ”Hermelinskind”)

Fr.: Peax d’Ermine. (Rawert 1831, ”Hermelinskind”)

DEFINITION

Et rovdyr af mårfamilien og skindet fra dette dyr, som anvendes til pelsværk. Om sommeren er hermelinen rød- eller gulbrun med hvid mave og sort halespids og om vinteren hvid med sort halespids. Lever vildt i bl.a. Nordeuropa og Canada. Skindet anvendes bl.a. til muffer (se muffe), opslag, kanter, for samt til ceremonikåber for konger og fyrster.

TID

-

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at skind fra hermelin, også kaldet ”Læekat” eller ”den store Vædsel”, er højt værdsat, det fås især fra Rusland og Sibirien. Om sommeren er det rødlig brunt, og om vinteren er det snehvidt med sort halespids. For at skåne skindene fanger man dyrene i fælder. Skindene anvendes til muffer, opslag, for i pelse og paradepelse til konger og fyrster. Det fås især fra Arkhangelsk (russisk havneby) og St. Petersborg (russisk havneby). Tidligere var prisen på hermelinskind fire gange højere end nu (i 1807). Jo længere, tættere, finere og hvidere hårene er des bedre er skindet. Man krænger skindet af dyret, vender hårsiden indad, binder dem parvis sammen med hovederne og sælger dem i bundter eller zimmer (regningsenhed i skindhandelen, et zimmer er normalt 40 skind). (Juul 1807, ”Hermelin”)

Rawert skriver i 1831, at hermelinskind er det behårede skind af den i det nordlige Europa, især i Lapland og Norge, samt i Sibirien og Canada levende hermelin, også kaldet lækat eller den store væsel. Den følgende forklaring ligner meget Juuls, se citat. (Rawert 1831, ”Hermelinskind”)

DSD skriver, at hermelinens hvide vinterpels gør den til symbol på renhed og kyskhed. I folketroen findes den forestilling, at den ville dø, hvis dens hvide pels blev tilsølet. Dens pels bruges på kåber som værdigheds- og renhedstegn for kongelige og fyrstelige personer, samt dommere og kirkens aristokrati. F.eks. kan kongers kåber ved kroningsceremonier være af hermelinskind. (DSD, ”hermelin”)

CITAT

”Hermelinskind, T. Hermelinselle, F. Peaux d’Ermine, E. Ermine skins, det behaarede Skind af den i det nordlige Europa, især Lapland og Norge, samt i Sibirien og Canada, levende Hermelin, Lækat, ogsaa den store Væsel kaldet, Mustella Erminea. Dyret bliver omtrent 10 Tommer langt, er om Sommeren rødligbruunt, men om Vinteren sneehvidt, undtagen Spidsen af Halen, som er sort. Bundtmagerne bruge Skindet til Muffer, Opslag, Underfoder i Peltse. Det faaes fornemmeligen fra Archangel og St. Petersborg. Jo længere, tættere, finere og hvidere Haarene ere, desto bedre er Skindet. Man krænger Skindet af Dyret, vender Haarsiden indad, binder dem parviis sammen med Hovederne, og sælger dem i Bundter af 10 Stk., eller Zimmer af 40 Stk. I Decb. 1829 kostede i Petersborg p. 1000 Stk. i Rubl. B. N. siberiske 600, barabinske 1000”.

(Rawert 1831, ”Hermelinskind”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt i 2014), [DSD]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt i 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt i 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].