Hessisk lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hessisk lærred

SPROG

Lærred fremstillet i Hessen (nu delstat i Tyskland), heraf navnet.

DEFINITION

Tekstil, lærred, forskellige typer vævet af hør eller hamp i fine og grove kvaliteter. Lærred er normalt vævet i lærredsbinding, men hessisk lærred var undertiden mønstervævet i teknikkerne drejl og damask. Kunne også være blå- og hvidstribede. Produceret i Hessen.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Hessisk Lærred”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Hessisk Lærred”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at hessisk lærred er forskellige typer lærred, som fremstilles i Hessen. Det drejer sig om både fine og grove kvaliteter, blå- og hvidstribede typer samt typer, som er mønstervævet i teknikkerne drejl og damask. Det væves af både hør og hamp. Det meste sælges ”raat”, dvs. uden efterbehandling (f.eks. blegning og stivning). De vigtigste væverier ligger i og omkring Kassel, Hirsfeld, Niederaula, Altfeld, Homburg, Fulda og i grevskabet Katzenelnbogen. (Juul 1807, ”Hessisk Lærred”)

Rawerts forklaring fra 1831, er mere detaljeret. Bl.a. refererer han en forordning af 29. december 1829, der fastsætter længde og bredde på forskellige typer hessisk lærred, se citat. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Hessisk Lærred”)

CITAT

”Hessisk Lærred kaldes i Handelen de forskjellige Sorter Lærreder, som forarbeides i det Hessiske, især i Egnene om Fulda og Werra. Frdn. Af 29de Decbr. 1829 bestemmer, at fra Provindsen Nederhessen (med Undtagelse af Schaumburg) og Kredsen Herzfeld maa ikke bringes i Handelen af nedenstaaende Sorter Lærred, med mindre de have de der anførte Maal: 1) Hessisk Skoklærred (Bleichtuch), raa (dvs. uden efterbehandling. Red.), 160 casselske Al. lg. og 7/4 – 8/4 br. 2) dito bleget, i Stykker, 30 Alen lg. og 8/4 br. 3) Blaarlærred (Seildug, Sækkelærred), 5/4 Al. br., Længden angivet paa Mærkerne. 4) Stiegellærred, 20 Alen lg. og 5/4 br., efter Bestilling ogsaa 6/4 br. 5) Hundertlærred, 25 Alen lg. og 7/4 br. Foruden Hallemærke kunne disse Lærreder ogsaa have et autoriseret privat Mærke paa Omslaget. Hessiske Baller eller ruller er et bekjendt grovt Lærred. – Man har deraf saavel grovere som finere Sorter, blaa- og hvidstribede, samt Damast og Dreiel, baade af Hør- og Hampegarn. Det meste udføres raat, og det finere maa af de Fremmede selv udsøges og afhentes. De vigtigste Lærredsvæverier ere i og omkring Cassel, Herzfeld, Niederaula, Altfeld, Homburg, Fulda, samt i Grevskabet Katzenellenbogen”.

(Rawert 1831, ”Linnede Varer, Hessisk Lærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS].