Hildesheimerlærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hildesheimerlærred, hildesheimsk lærred

SPROG

Et lærred, som o. 1800 blev produceret i det daværende fyrstedømme Hildesheim, heraf navnet. (Fyrstedømmet Hildesheim: de verdslige besiddelser til det katolske bispedømme i Hildesheim, en suveræn stat og samtidig en del af det tysk-romerske rige).

DEFINITION

Tekstil, lærred vævet af hør. Beskrives som et almindeligt tysk hørlærred fremstillet i fyrstedømmet Hildesheim.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807 ”Hildesheimerlærred”; Rawert 1831, tillægget ”Linnede Varer, Hildesheimsk Lærred”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at hildesheimerlærred er en slags almindeligt tysk lærred, som fremstilles i fyrstedømmet Hildesheim og eksporteres over Hamborg og Bremen. (Juul 1807 ”Hildesheimerlærred”)

Rawert skriver i 1831, at hildesheimsk lærred er et almindeligt ”Huusflids-Hørlærred”, dvs. produceret i private husholdninger / hos lokale landsbyvævere. En stor del sendes uden efterbehandling til Bremen, hvor det bleges, appreteres (se appretering), skæres op i mindre stykker og eksporteres til kolonierne. En anden del sendes ubehandlet og uopskåret til Hamborg, herfra sælges det ligesom osnabrückerlærred i ruller på ”100 dobbelte Alen”. (Rawert 1831, tillægget ”Linnede Varer, Hildesheimsk Lærred”)

CITAT

”Hildesheimsk Lærred, en ordinair Sort Huusflids-Hørlærred, 5/4 al. bredt, og 60 Al. langt. En stor Deel deraf sendes raat til Bremen, hvor det bleges, appreteres, skæres i Stykker paa 20 Al. og forsendes til Colonierne. Til Hamborg sendes det i hele Stykker, raae og ublegede, og sælges der ligesom osnabrücksk Lærred i Ruller paa 100 dobbelte Alen”.

(Rawert 1831, tillægget ”Linnede Varer, Hildesheimsk Lærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS].