Hollandsk lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Hollandsk lærred, hollandz læritt

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, lærred vævet af hør. Det såkaldte ”ægte hollandske lærred”, beskrives i 1807 som den bedste og fineste lærredskvalitet på markedet. Betegnelsen hollandsk lærred blev imidlertid også anvendt om forskellige andre lærredskvaliteter fremstillet i Holland, men af garn fra andre lande, samt om lærred vævet i andre lande, som efterfølgende blev bleget og appreteret i Holland (se blegning og appretering), eller blot bleget og appreteret på hollandsk maner. Senere anvendes navnet udelukkende som en betegnelse for hørlærred af særlig god kvalitet og henviser på ingen måde til produktionsstedet.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Sterm i 1937. Rawert beskriver kortfattet den hollandske lærredsproduktion tilbage til 1500tallet. (Juul 1807, ”Hollandsk Lærred”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Hollandsk Lærred”; Sterm 1937, s. 138)

Hos Kalkar ses et eksempel på, at hollandsk lærred optræder i en skr. kilde fra 1549, her stavet hollandz læritt. (OTDS, ”Hollands”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at ægte hollandsk lærred er ”det fineste, bedste og fortrinligste af alle Sorter Lærred”. Det meste blev fremstillet i Friesland, Gelderland og Overijssel, ”og udmærker sig saavel ved Finhed og Hvidhed, som ved indvortes Godhed”. Juul skelner imellem tre overordnede typer, som alle forhandles under navnet hollandsk lærred: 1) det ægte hollandske lærred, som blev vævet udelukkende af hollandsk garn eller med kæde af schlesisk garn (Schlesien, historisk område, størstedelen ligger i dag i Polen) og skud af hollandsk. 2) Lærred vævet i Holland af garn fra Schlesien, Lüneburg, Braunschweig eller Westfalen. 3) Lærred vævet i Schlesien, Westfalen, Flandern og i forskellige tyske byer og efterfølgende bleget og appreteret i Haarlem (jf. Bielefelderlærred). Størstedelen af det hollandske lærred sælges via Harlem, hvor de ”bedste og berømteste” blegerier ligger. (Juul 1807, ”Hollandsk Lærred” )

Rawert skriver i 1831, at der i Holland, navnlig i Haarlem tidligere vævedes ”det skjønneste Lærred og Dækketøi berømt over hele Europa. … Men allerede for længe siden ere disse blomstrende Tider forbi, og i Holland selv væves nu ikkun ordinairt Lærred til Huusbrug”. Det fineste hollandske eller brabandske lærred fremstilles nu (i 1831) især i Eindhoven og Gemert. Det væves med kæde af hollandsk hør og skud af hør fra Schlesien. Rawert opremser forskellige andre typer, bl.a. to typer blårlærred ved navn ”Spoel” og ”Feiltuch”, lærreder vævet i Haarlem kaldet ”Haarlemmer Bonten” eller ”Bontjed”, samt lærred vævet i Friesland kaldet ”Friisbonden”. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Hollandsk Lærred”)

Sterm skriver i 1937, at hollandsk lærred er hørvarer, som svarer til cambric. ”Det er kostbare Kvaliteter af heglet Hør, beetle-kalandrede (en slags presning, se kalandring. Red.) og mere bristestærke end Cambric. Det anvendes til Broderier og Lommetørklæder. Det har intet med Holland at gøre”. I 1937 henviser navnet altså ikke længere til produktionsstedet, men er i stedet blevet en betegnelse for en hørlærred af særlig god kvalitet. (Sterm 1937, s. 138)

CITAT

”… Det meste hollandske Lærred sælges fra Harlem, hvor de bedste og berømteste Blegerier ere, paa hvilke der bleges aarlig 48.000 Stykker. Det er ikke alene den omhyggelige og møisommelige Behandling, som gjør det hollandske Lærred saa hvidt og de harlemske Blegdamme saa berømte; men det, fra Duinerne udspringende, og ved Grave og Kanaler gjennem Dammene hidledede Vand bidrager ogsaa meget dertil. For at rense Lærredet fra de fedtagtige og urene Dele, som ere tilbage fra Vævningen, lægges det i nogen tid i et Kar og overgydes med en Lud af 4 Dele Vand og en Deel Potaske, herefter udlægges det paa Marken i 2 Dage, og efterat denne Behandling er 6 Gange gjentaget, trækkes det først gjennem Valle, og lægges siden deri med en Tyngde af Bræder. Her ligger det til Gjæringen er forbi, eller til Skummet, som sætter sig ovenpaa, er sunket, hvilket skeer efter 8 Dage. Derpaa udskylles det i Vand og vaskes med Sæbe, dog maae det forinden i det mindste have lagt 14 Dage paa Bleg. Blegmesteren maae nøie kjende hvert Stykkes Bonitet, og derefter bestemme, hvortit det maae komme i Vallen, hvor det let kan blive skjørt. Tilsidst appreteres det og lægges sammen, da Lærredet først udstrækkes efter Længden, og derpaa trækkes efter Breden, paa et Bord, hvorpaa det sammenlægges, og glattes ved at bankes paa et med en Marmorplade bedækket Bord med Træekjøller, til det faaer Glands. Derefter presses det med Spaaner, efterat være sammenlagt i Firkanter af Lærredets halve Brede og en Alens Længde. Endelig presses det mellem Træebrædder og sammenrulles ved en Maskine i den sædvanlige Form som det hollandske Lærred har”.

(Juul 1807, ”Hollandsk Lærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Kbh.: Jul. Gjellerups Forlag, 1937, [Sterm 1937].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog.