Hoser

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


CITAT

”Hoser, strømper. De ældste kendte hoser stammer fra jernalderen (Thorsbjerg fundet). Her består hosen af en fod af uldstof, syet fast til benklæderne. Hosen kunne også dække skinnebenet og have strop under svangen, men ingen fod (se strunthoser) [Red. der må være tale om en slagfejl. Det hedder stunthoser]. Disse hoser bandtes med remme under knæene og bevikledes undertiden helt ned med remme eller bånd. Fra middelalderen kendes korte eller lange hoser med eller uden for af læder eller stof. Strikkede strømper fremkom først i 1500-årene. Dog findes i Norge en strømpe fra romersk eller germansk jernalder i sprang teknik. – Poul Nørlund: Klædedragt i Oldtid og Middelalder, Nordisk Kultur. Dragt.”

(Andersen kartotek)

[Red. der findes næsten 40 sedler med henvisninger til hoser i Else Østergårds kartotek. Her er valgt to citater].

Adresseavisen, mandag, 27. juli, 1795:


Onsdagen den 29 Julii bliver paa Auction paa Børsen i Middafsstunden bortsolgt fra Skagestrands Havn i Island ---

60 Pakker enkeltbaands Hoser

Som forinden Auctionen forevises af Kiøbmand Stiesen eller af mig Undertegnede Mægler. N. Schiøtt.

Adresseavisen. Mandagen den 27 Julii 1795.

(Østergård kartotek)


Adresseavisen, fredag, 14. august 1795:

Fredagen den 28 August om Formiddagen

[...] følgende fra Island nyelig hidkomne Vare

216 Stkr. Pakklæde

5 Tønder Udskuds – Uld 15 Lpd 13 Pd

12 Pd. meleret Uld

3 - hvid dito

67 Par Enkeltbaands Hoser

144 Par 2 Tomme Vanter

4 Stkr. Svaneskind

Som forinden kan besees i den kongl. grønlandske Handels Pakhuus.

(Østergård kartotek)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].