Hvergarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning

VARIATIONER

Hvergarn, hverken, hværken, huercken, huerken, huerkenklæde, værkgarn, se også beiderwand.

SPROG

ODS skriver, at hvergarn stammer fra middelnedertysk werkgarn, af werk, der betyder 'blår'. (ODS: ”hvergarn”).

DEFINITION

Hvergarn hører til gruppen af blandingsstoffer, der var populære i Europa fra senmiddelalderen og frem. Hvergarn havde, før bomuldens introduktion i Europa, trend af hør og islæt af uld. Den industrifremstillede hvergarn har oftest bomuldstrend. Hvergarn kan væves både som en to-skaftet (skaft) og en fire-skaftet vare.

TID

Kalkar angiver et citat fra 1521. (Kalkar: ”hverken”.) [OTDS] Moth omtaler ’hverken’ i sin håndskrevne ordbog fra slutningen af 1600-tallet. (Moth: ”hverken”). [Moth]. la Cour og Siegumfeldt giver i 1937 anvisninger på hjemmevævet hvergarn. [la Cour/Siegumfeldt].

FORKLARING

Moth skriver, at hverken er et slags tøi af ulden og linnet. Vestis heteromalla. (Moth: ”hverken.”) ODS skriver, at hvergarn anvendtes ensfarvet og mønstret til forklæder, mandskjoler (kjol) og -veste (vest) samt kvindekjoler. (ODS: ”hvergarn”.) Hvergarn har også været anvendt til møbelbetræk.

CITAT

Poul Terp: Erindringer fra en dansk Bondes lange Liv. Memoirer og Breve XXXX, København 1973 (om landsbyvæveren cirka 1850. Starup Sogn. Brusk Herred). s. 141

”Naar en Kone skulde have noget paa Væven, skulde hun selv møde og hjælpe ved ”Trendingen”, og saa havde hun gerne en Kurv med noget i til Væverens Spisekammer; thi ved slig Lejlighed maatte Væverens Kone jo give Kaffe. Jeg ved neppe, hvad Trendingen var; men jeg ved, at Hvergarn, der var en Blanding af Ulden og Linned, bestod af Trendgarn og Islet og blev til daglig kaldt Tosel ---, men inden jeg slipper ham, bør jeg dog anføre, at han ikke lignede Bissekræmmeren deri, at han gjorde Sjov med Pigerne. Nei, han var Værdigheden selv”. [Østergård kartotek].

Nielsen, Carl: Min fynske Barndom. København 1954. s. 11.

”Jeg maa dengang have været saadan noget som to eller i hvertfald under to et halvt Aar, for jeg ved, at jeg havde en tærnet Hvergarns Kjole paa, som gik i Arv i en bestemt Alder til de mindste og kun blev benyttet til omkring to Aars Alderen. Denne Kjole kan jeg tydelig huske; den var til at hægte i Ryggen, og det er den jeg skylder, at jeg ikke druknede, da Luften maa være kommet ind under Tøjet, og det stive Stof paa den Maade har holdt mig oppe som en Ballon.—” [Østergård kartotek].

FORFATTER

Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/, [DSD].

Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/, [OTDS].

la Cour, Jenny og Johanne Siegumfeldt: Vævebog for Hjemmene. Fjerde gennemsete og forbedrede Udgave. København, A7S N.C. Roms Forlagsforretning, 1937 [la Cour/Siegumfeldt].

Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ , [Moth].

Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods , [ODS].

Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].