Jakke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (bet. 1 og bet. 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Jakke

SPROG

-

DEFINITION

I slutningen af 1600tallet anvendes ordet jakke om en overkjortel til kvinder (jf. kjortel), desuden optræder ordet i skifter efter mænd, men det er uvist, hvad det præcist dækker over her. I slutningen af 1700tallet optræder ordet jakke i skifter efter kvinder. Jakken er på daværende tidspunkt en afløser for trøjen i kvindedragten (jf. trøje), den blev syet af tekstiler som netteldug, nankin, kattun, sirts og forskellige silketekstiler.

TID

Der er ikke enighed om hvornår ordet jakke optræder første gang. Men det findes i Moths ordbog fra perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Jakke”)

FORKLARING

Moth skriver (ca. 1686 – 1719) at en jakke er en vid kvinde overkjortel, som når til knæene. (Moth, ”Jakke”)

Lorenzen skriver, at jakker tilhørende mænd kun optræder i Aarhusegnens ældste skifter fra 1670erne. ”Måske har det været en trøje, som navnet er ført over på, men det kan også have været den korte løse jakke, der opstod omkring 1650, hvor skjorten posede nedenfor”. (Lorenzen 1975, s. 34)

Andersen skriver, at jakken i kvinders skifter fra slutningen af 1700tallet altid nævnes sammen med skørt og ofte med vest eller livstykke. De var syet af tekstiler som netteldug, nankin, kattun, sirts og forskellige silketekstiler. (Andersen 1977, s. 59 og 111)

Lorenzen skriver, at på Aarhusegnen dukker jakken op i kvinders skifter i 1770erne. Jakken og koften afløste trøjen hos dem, som havde mulighed for at følge moden (jf. kofte og trøje). Man skal være opmærksom på, at vurderingsmændene, som udfærdigede skifterne, ikke har skelnet nøje mellem jakke og kofte. (Lorenzen 1975, s. 97 f.)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Jakke

SPROG

-

DEFINITION

Beklædningsdel til overkroppen med længder fra taljen til midt på låret, lukkes normalt midt for, har normalt lange ærmer, med eller uden krave og revers. Den anvendes næsten altid over en anden beklædningsdel, f.eks. en skjorte, en T-shirt eller en kjole. Den klassiske jakke har et lige snit og kan være enkelt eller dobbeltradet, med revers, skulderpuder, brystlomme og lommer nederst på forstykkerne. Fra 1870erne anvendes den af mænd med bukser i samme stof (jf. habit) og senere også af kvinder med nederdel eller bukser i samme stof (jf. spadseredragt). Alt efter brug kan jakken forarbejdes i mange forskellige tekstiler, f.eks. tweed, lærred, fløjl, ruskind eller satin.

TID

Bech skriver at denne beklædningsdel for første gang ses i slutningen af 1840erne, på dette tidspunkt benyttet af mænd. (Bech 1989, s. 42)

FORKLARING

Bech skriver, at jakken i 1840erne er en kort frakke, der lige akkurat dækker sædet. Den er let taljeret og oftest enradet. Den kan have en taljesøm, men det karakteristiske ved denne dragttype er netop, at ryg og forbredder er skåret i et stykke. Ærmerne er lige, evt. med et lille opslag og lille slids. Selve snittet er – trods den en tætsluttende form – ret rummeligt, kraven lille og med kort revers. Lommerne er lavt placeret, og det er almindeligt med en brystlomme. På engelsk kaldes disse tidlige jakker for ”The Lounging Jacket”, driverjakken, hvilket refererer til deres magelige og uprætentiøse udseende. Da de kom frem var de udelukkende beregnet til sommer- og fritidsbrug, hvorfor de var fremstillet i lette materialer. Men snart blev de også udført i engelske tweed-kvaliteter og bruges fra 1870erne med matchende vest og bukser: den dragttype vi i dag kender som en habit. Imod århundredskiftet stiger jakkens popularitet. I 1888 dukkede den op som uformel aftenbeklædning og fra 1896 indgår den i selskabsdragten smoking. (Bech 1989, s. 42 ff.)

Modeleksikon skriver, at kvindejakken fik nyt udtryk med Coco Chanels korte jakke uden krave og med lige kanter, som med tilhørende knækort nederdel kom frem i 1920erne. I 1930erne og 1940erne viste Elsa Sciaparelli, hvor fantasifuld et klædningsstykke jakken kunne være i mønstrede stoffer eller med store broderier. I 1950erne blev jakker med stor vidde, også i ærmerne og med vingekrave og ryglæg, moderne. I 1960erne fik jakken en renæssance med Oleg Cassinis små jakker til den amerikanske præsidentfrue Jacqueline Kennedy. Så jakken har bevist sin levedygtighed som en beklædningsdel til både mænd og kvinder og er nærmest en fast bestanddel i de fleste lidt klassiske kollektioner. (Modeleks., ”Jakke”)

CITAT

-

KILDER

Bech, Viben: Danske dragter. Moden 1840-1890. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989, [Bech 1989]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Cock-Clausen, Ingeborg: Danske dragter. Moden 1890 – 1920. Kbh.: Nationalmuseet og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1994, [Cock-Clausen 1994]. Modeleksikon. Fra couture til kaos. Mads Nørgaard (red.). Politikens Forlag A/S, 2002, [Modeleks.].