Jucht

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


01082x85.jpg

VARIATIONER

Jucht, juchten, juchter, juft, jugt, jukt, juktlæder, juchtenlæder, juster, ruslæder, ryslæder

SPROG

Juul og Rawert skriver, at ”juster” / ”juchter” på russisk betyder et par, hvilket refererer til, at man under forarbejdningen syr to huder sammen, og farver dem ved at hælde en farvesuppe ind i hulrummet. (Juul 1807, ”Juster”; Rawert 1831, ”Juster”)

ODS skriver, at dette læder tidligere især importeredes fra Rusland, heraf betegnelserne ruslæder og ryslæder. (ODS, ”Ruslæder”)

DEFINITION

Normalt kalve- og okseskind garvet med ege- eller pilebark og indgnedet med birketjæreolie, der giver en meget karakteristisk duft. Rødt, brunt eller sort med blank overflade. Oprindelig fremstillet i Rusland, senere flere steder i Europa. Bl.a. anvendt til stolebetræk.

TID

Kalkar har et eksempel på, at ordet ”rydzleder” optræder i en skriftlig kilde fra 1496. (OTDS, ”Ryslæder”) Ordet ”rysk-lær” figurerer også i Moths ordbog, der dækker perioden ca. 1686 – 1719. (Moth)

FORKLARING

ODS skriver at ”Juchtenlæder” er egebark- eller pilebarkgarvede kalveskind, der specielt fremstilledes i Rusland og derfor også kaldes ruslæder. De fedtes med birketjæreolie, der giver læderet den yndede ruslæderduft. (ODS, ”Juchtenlæder”)

Rawert skriver i 1831, at ”Juster, Ryslæder, Juchter” er et mellemstærkt brunt, rødt eller sort, blankt, narvet og smidigt læder. Normalt fremstilles det af oksehuder, men gede- og bukkeskind benyttes også. Det forhandles i mange forskellige kvaliteter, der kan inddeles i tre overordnede typer: 1) ”Ægte røde moscovitiske Juster”, 2) ”Polske Juster”, 3) ”Eftergjorte Juster”, der omfatter de engelske, tyske og franske efterligninger. ”Kjendetegnene paa de ægte Juster ere: Lugten, som maa være særdeles stærk og gjennemtrængende og kunne mærkes langt borte; Smidigheden og Læderets overalt lige jævne Blødhed; Hullerne i Kanten, som komme af Skindenes Sammensyning under Beredningen og Farvningen; Farven som bør være skjøn høirød eller carmoisin; Narven, som er fiin, jævn og glat som et Speil …”. (Rawert 1831, ”Juster”)

CITAT

Fremstillingsprocessen beskrevet af Juul i 1807: ”Juster, Ryslæder, Juchter, er et stærkt glindsende, narvet og smidigt Læder, som har en vis særegen, ikke ubehagelig Lugt. Dets Navn er Rusisk og betyder et Par, fordi man under Beredningen binder to Huder sammen. Det er og først tilberedet i Rusland og beredes endnu bedst der, skøndt man også i England, Tydskland og Frankrig ikke uheldigen har forsøgt paa, at efterligne det. Man tager dertil gemeenlig Oxehuder, skjøndt man ogsaa benytter Gede- og Bukkeskind dertil. Efterat man en tidlang har udblødt Huderne i rindende Vand, lægges de i en Lud af Aske og Kalk, for at løsne Haarene og naar disse ere fuldkommen borttagne, udskylles Huderne i Flodvand, trædes og stampes flere Dage i Rad. Derpaa udskylles de atter i varmt Vand og lægges nu lagvis i et Kar, for ved en mild Varme at underkastes en vag Grad af Gjæring, der tjener til at befordre Blødheden. Derpaa hænges de op, skrabes med Skrabjernet, renses og glattes paa Kjødsiden. Saaledes tilberedede, lægges de i en suur Velling af Havremel, hvori de blive liggende et Par Dage, da de tages op og lægges paa nye lagviis i Kar i 10 til 14 Dage, da de vaskes og udskylles. Nu lægges de en Uges tid eller mere i en Lud af Barken af Sandpilen og i denne Tid trædes og stampes de hver Dag. Derpaa tages de op og hænges hen, for at tørres, hvorpaa de farves. Farvningen skeer med Sandeltræe, med en Tilsætning af Alun for den røde Farve og med Tilsætning af Vitriol for den sorte farve. Russerne pleie at sye to Huder med Haarsiden vendt mod hinanden meget tæt sammen i Kanten ladende kun en liden Aabning tilbage, hvorigjennem de helde Farvesuppen ind mellem Huderne. Aabningen syes derpaa ogsaa sammen og Huderne valkes nu saalænge til farven er fuldkommen trukket ind i Læderet. Siden blive de endnu et Par Gange anstrøgne med en Pensel. Saasnart de ere fuldkommen tørre, indsmøres de paa Kjødsiden med den reneste og tyndeste Birkeolie, hvorved de deels blive endnu smidigere, deels faae de derved den skarpe og gjennemtrængende Lugt, som udmærker dette Læder. Efterat Huderne flere gange ere indsmurte med denne Olie, og hver Gang flittigen valkede blive de afgnedne, glattede og pudsede og ere saaledes færdige til Salg …”.

(Juul 1807, ”Juster”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek].