Kåbe

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kåbe, kaabe, capæ

SPROG

ODS skriver, at ordet kåbe kommer af det middelalderlatinske ord capa. Den ældste danske variation af ordet er capæ. (ODS ”Kaabe”)

No.: kaape. (ODS ”Kaabe”) Sv.: kápa. (ODS ”Kaabe”)

DEFINITION

Beklædningsdel til overkroppen af forskellig længde, frem til o. 1800 uden ærmer (jf. kappe), herefter optræder de også med ærmer. Båret om dagen som yderste beklædningslag, men ordet blev i en periode også anvendt om et klædningsstykke, som både mænd og kvinder sov i.

TID

Kåber er blevet anvendt siden forhistorisk tid. (BSHL, ”Kåbe”)

FORKLARING

ODS skriver at ordet i den middelalderlige variation capæ bruges om en hovedbeklædning, en hætte, et hætteslag og lign. (ODS, ”Kaabe”)

Moth skriver i sin ordbog fra ca.1686 – 1719: ”Kâbe / en / ber. Er et klædebon, som bâde mand(s) og kvindes personer ligger med om natten, og nâer til naulen; og kvinder bær om dagen”. (Moth, ”Kâbe”)

BSHL skriver, at kåben er et ærmeløst klædningsstykke, også kaldet en kappe. Den er blevet anvendt siden forhistorisk tid. Kåben blev gennem meget lang tid anvendt af begge køn. Men da mændene begynder at bære kjol i slutningen af 1600tallet, blev kåben efterhånden et stykke overtøj til kvinder, brugt i alle samfundslag. I 1700tallet blev kåben brugt både udendørs og indendørs. Den blev anvendt både lang og kort. De velståendes kåber var ofte fremstillet af brokade og kantet med hermelin eller kniplinger. (BSHL, ”Kåbe”)

Andersen skriver, at kåben, fra slutningen af 1600tallet og op gennem 1700tallet var det mest almindelige overtøj til kvinder. Den var et ærmeløst slag, langt eller kort, med slidser til at stikke armene igennem og ofte med hætte. Kåben blev bundet med en sløjfe i halsen eller hægtet med sølvhager. Den kunne syes af fløjl, brokade eller andre tekstiler og pyntes med hermelinskanter, kniplinger osv. Damerne brugte kåbe såvel uden- som indendørs, da der også kunne være koldt i stuerne om vinteren. Såvel i nordisk dragtskik som andre steder hører kappen til oldtidsdragten. Middelalderens kåbe var lang, men på renæssancetiden (ca. 1536 – 1660 i Danmark) kom en kort, spansk kappe på mode. Det voldte store vanskeligheder at indføre denne mode herhjemme, fordi kort kåbe hidtil havde været skøgernes kendetegn. Men ved midten af 1700årene var kort kåbe anerkendt overalt. (Andersen 1977, s. 28) Der synes, at have hersket nogen usikkerhed om brugen af ordene kåbe og kappe, og forskellen på de to begreber er uklar. ”I 1761 averteres der i Adresseavisen (nr. 37) med en ny poncerød kappe-kåbe og ditto muffe, begge foeret med blåt flos-fløjl”. (Andersen 1977, s. 69) Se også svøbekåbe. Omkring 1800 begynder man at anvende ordet kåbe om en mere tætsiddende yderbeklædning med ærmer. I skifterne nævnes kåber syet af tekstiler som atlas, fløjl, netteldug, taft og kattun, ofte nævnes det også, at de var forede. (Andersen 1986, s. 74)

Lorenzen skriver at, man i de århusianske skifter fra tiden o. 1700 ser ordene kåbe, foldekåbe, axelkåbe (axel = skulder. Red.) og rejsekjortel som betegnelser for kvindernes overtøj. Kåbe er det almindeligst forekommende ord og vedbliver med at være det hele vejen op gennem 1700tallet. Kåben og axelkåben var sandsynligvis så godt som altid et ærmeløst slag ligesom mændenes kappe, men med ærmeslidser. Desuden kunne de have et skulderslag. Indtil 1730erne var den lang. De fleste var syet af klæde, men ry, rask og grosgrain forekom. Hvor farven var angivet var den sort, men senere i 1700tallet bliver det almindeligt med brune, blå, grå, røde, violette og stribede kåber. (Lorenzen 1975, s. 27 og 54)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].