Kalemank

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


483-82.08.01.jpg

VARIATIONER

Kalemank, kalamank(e), kal(e)mang, kal(l)emanke, kalmank, klamank, calemank, callamancha, callemancke

Stribet kalemank

SPROG

ODS skriver at ordets oprindelse er uvis. (ODS, ”Kalemank”)

Sv.: Kalmink. (Berchs samling)

En.: Calamanco. (ODS, ”Kalemank”). Calimanco. (Berchs samling)

Ty.: Kal(a)-mank. (ODS, ”Kalemank”)

Fr.: Cal(e)mande. (ODS, ”Kalemank”). Calamande, calamandre. (Montgomery 2007)

DEFINITION

Uldent tekstil vævet af kamgarn (flere ældre kilder hævder dog, at det var fremstillet af halvt hør og halvt uld), blank glittet overflade. Ensfarvet, stribet, med indvævede blomstermønstre eller stribet og med indvævede blomstermønstre. Normalt vævet i satinbinding, men varianter i kipperbinding lader til at forekomme i 1800tallet. Væveteknisk blev mønstrene fremstillet enten som i damask (vekslen mellem skud- og kædesatin), eller ved at mønstertrådene blev indvævet som en skudkipper på en bund i satinbinding.

Kalemank, og tekstiler som taboret / brilliants og ulden fleuret ligner hinanden, alle vævet af kamgarn, og med en blank glittet overflade. Norwich i England var et center for produktionen af denne type tekstiler, men kalemank blev produceret mange andre steder f.eks. i Frankrig og Tyskland, ligesom der også fandt en produktion sted i Danmark.

Anvendt til bl.a. trøjer / jakker, veste, brystduge (se brystdug) og møbelbetræk.

TID

Hos Kalkar ses et eksempel på at ”callemancke” nævnes i en skr. kilde fra 1671. (OTDS, ”Kalemank”)

Hos Cock-Clausen omtales bl.a. en prøve på kalemank, som er fremstilllet hos tøjfabrikant C.C. Pflug i Lyngby i 1776. (Cock-Clausen, s. 228 f.)

Omtales også hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Kalamank”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kalamank”)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”kallemanke /det/ Er et slags uldet og linnet stof”, dvs. et tekstil vævet af uld og hør. (Moth, ”Kallemanke”)

Kalkar skriver i sin ordbog, der dækker perioden fra 1300 - 1700 (med henvisning til Moth), at kalemank er et tekstil af halvt linned (hør) og halvt uld. (OTDS, ”Kalemank”)

De øvrige kilder, som er gennemgået her, skriver, at kalemank er vævet udelukkende af uld, og mange specificerer det yderligere og skriver, at det er vævet af kamgarn. Men set på baggrund af beskrivelserne hos Moth og Kalkar kan det ikke helt udelukkes, at kalemank oprindelig (i slutningen af 1600tallet) blev vævet af hør og uld. Jf. russisk lærred.

Juul skriver i 1807, at ”Kalamank” eller ”Kalemank” er et kipret, atlasagtigt, uldent tekstil (kipret: vævet i kipperbinding). Hvidt, flerfarvet, ensfarvet, med indvævede blomstermønstre eller andre mønstre. Det fremstilles bl.a. i England og Frankrig, men den største produktion findes i Tyskland. Man har to hovedtyper: ”Det kiprede”, som er ensfarvet eller stribet samt ”Det blommede” (det blomstrede), som egentlig er en ulden damask. Kalemank skal på retsiden være stift og glindsende. Stivheden opnåes ved ”det tvundne Rendingsgarn” (kædegarn, se kæde) og ved at skudet (se skud) vædes med gummivand. ”Det glindsende Udseende faaer Tøiet under den saa kaldte Kalander-Maskine” (se kalandring). (Juul 1807, ”Kalemank”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. Han tilføjer, at nogle af produktionsstederne iblander ”Gedehår” (mohair) eller silke for at give tekstilerne et smukkere udseende. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kalamank”)

Juul og Rawert beskriver begge kalemank som et kipret og atlasagtigt tekstil. Det stemmer dårligt overens, da atlas ikke er vævet i kipperbinding, men i satinbinding.

De øvrige kilder (bortset fra Moth og OTDS, som ikke nævner noget om det vævetekniske) skriver, at kalemank altid er vævet i satinbinding og altid i ren uld (f.eks. Jespersen 1979, s. 52 f. og Lorenzen 1975, s. 47).

Der tegner sig således et billede af, at kalemank i 1700tallet var et tekstil vævet af kamgarn i satinbinding. F.eks. er samtlige prøver på kalemank (godt 140 stk.) i Anders Berchs prøvesamling fra perioden 1741 - 1772 vævet i satinbinding af kamgarn, tre prøver har dog mønstertråden indvævet som en skudkipper, men på en satinbund (Berchs samling, s.67 – 69, 105, 118 – 119, 121 – 126, 129 og 130). Senere (fra o. 1800) lader det til, at ordet kalemank anvendes lidt bredere (jf. Juul 1807 og Rawert 1831). Desuden var det svært for personer, som ikke havde en væveteknisk baggrund, at skelne tekstiler som kalemank, taboret / brilliants og fleuret fra hinanden, hvilket gav anledning til en vis forvirring omkring brugen af de rette betegnelser.

CITAT

Jespersen citerer et mundheld, som bl.a. er gengivet i H. F. Feilberg, ”Håndbog over jydske Almuesmål”:

”Kle o klamank

Kommer mæ åler i tank,

Wanmel o læjer

Ær ål mi klæjer.”

(Jespersen 1979, s. 20 f.)


På et mere nutidigt dansk:

Klæde og kalemanke

Kommer aldrig i min tanke

Vadmel og læder

Det er mine klæder

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Jespersen, Gunnar: Klæde og kalemanke, på sporet af det glemte rokokotøj. Herning: Poul Kristensens Forlag, 1979, [Jespersen 1979]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Montgomery, Florence M.: Textiles in America 1650 – 1870. New York: W. W. Norton & Company, 2007, [Montgomery 2007]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. 1700-tals textil. Anders Berchs samling i Nordiska Museet. Elisabet Stavenow–Hidemark. Stockholm: Nordiska Museets förlag, 1990. [Berchs samling]

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].