Kalmuk

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


001-83.05.33.jpg

Flere betydninger (betydning 1, 2 og 3)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Kalmuk, calmuk

SPROG

ODS skriver, at kalmukkerne er et centralasiatisk nomade folk, som tilhører den mongolske sproggruppe. (ODS, ”Kalmuk”)

Uvist om der er nogen sammenhæng med tekstilerne af samme navn.

DEFINITION

Vævet tekstil, med eller uden striber, materiale og væveteknik ukendt. Fremstillet i området Languedoc (Frankrig).

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831, men de skriver begge, at dette tekstil ikke længere benyttes. (Juul 1807, ”Kalmuk”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kalmuk”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at man tidligere havde et ensfarvet eller stribet tekstil, som kaldtes kalmuk. Det blev vævet i Languedoc, især omkring byen Castres. Han nævner ikke noget om materiale eller væveteknik. (Juul 1807, ”Kalmuk”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kalmuk”)

CITAT

”Kalmuk, kaldtes fordum et Slags deels glat, deels stribet Tøi, som blev vævet i det Languedokske i Frankrig, især i Omegnen om Castres. Det bredeste var 5/4 og det smalleste kun 7/12 Alen bredt (bet. 1. Red.). Nu kalder man saaledes et tykt, langhaaret, uldent Tøi, som bruges til Overkjoler (se kjol. Red.) og som faaes bedst fra de engelske og franske Manufakturer (bet. 2. Red.)”.

(Juul 1807, ”Kalmuk”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Kalmuk, calmuk

Kalmuk

SPROG

En.: Bearskins, fearnought, bullears, flushing. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kalmuk”)

Se også betydning 1

DEFINITION

Tekstil, oprindelig vævet af uldgarn, valket (se valkning), ruet (se runing) og presset, beskrives som en slags fries, tykt og med lodden overflade. Senere (sikkert i sidste halvdel af 1800tallet) går man gradvist over til at fremstille det af tykt bomuldsgarn, men med omtrent samme efterbehandling, så man opnår den lodne overflade. Især anvendt til jakker, frakker, kapper o.lign. Bl.a. fremstillet i England og Frankrig.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807 og Salmonsen i 1922. (Juul 1807, ”Kalmuk”; Salmonsen, ”Kalmuk”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at kalmuk er et tykt, langhåret, uldent tekstil, som bruges til ”Overkjoler” (frakker, se kjol). De bedste kvaliteter fås fra de engelske og franske fabrikker. (Juul 1807, ”Kalmuk”)

Rawert skriver i 1831, at kalmuk er et tykt, langhåret, klædeagtigt (se klæde), valket, ruet og presset uldent tekstil, som bruges til ”Overkjoler”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kalmuk”)

Salmonsen skriver i 1922, at kalmuk er ”en slags Fries, oprindelig et løst vævet, tykt, tæt valket Stof til Vinterfrakker, nu oftest fremstillet af groft, ru Bomuldsgarn og appreteret (se appretering. Red.) som Uldstof”. (Salmonsen, ”Kalmuk”)

Lorenzen skriver i 1975, at kalmuk er tykke, langhårede uldne tekstiler. Hun har to eksempler fra henholdsvis 1814 og 1827 på ”trøjer” (se trøje), syet af kalmuk. (Lorenzen 1975, s. 201 )

CITAT

Se betydning 1

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Cock-Clausen, Ingeborg: Tekstilprøver fra danske arkiver og museer, 1750 – 1975. Kbh.: Borgen, 1987, [Cock-Clausen 1987]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Kalmuk, calmuk

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet af jute, stivet. Beskrives som kraftigt og groft. Anvendes bl.a. til indlæg og mellemfor i kasketter.

TID

Omtales af Textilbogen i 1946 og BSHL i 1975. (Textilbogen 1946, s. 565; BSHL, “Kalmuk”)

FORKLARING

Textilbogen skriver i 1946, at kalmuk er en “svær, stivet jute”, som bl.a. anvendes til indlæg i kasketter. (Textilbogen 1946, s. 565)

BSHL skriver, at kalmuk er en grov, stivet jutevare, der for det meste bruges til indlæg, bl.a. i kasketskygger. (BSHL, “Kalmuk”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 3) optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 3) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].