Kalvekrøs

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kalvekrøs, kalvekryds, krøs

SPROG

ODS skriver, at ordet kommer af det tyske kalbs- / kälbergekröse på grund af det krusede skjortebrysts lighed med en kalvs krøs. Formen –kryds skyldes omdannelse i dansk. (ODS, ”Kalvekryds, kalvekrøs”)

DEFINITION

Flæse eller plisseret pyntestrimmel påsyet skjortens slids i halsudskæringen midt for, enten på den ene eller på begge sider af slidsen. Kan f.eks. være af kniplinger, kammerdug eller samme materiale som resten af skjorten.

TID

Se nedenfor.

FORKLARING

Andersen skriver om perioden fra 1690 – 1790, at skjorter med kalvekrøs og manchetter (som på den tid er flæser omkring håndleddene) var meget almindelig i velstillede kredse, denne type skjorte blev betegnet manchetskjorte. (Andersen 1977, s. 90 og 147)

Andersen skriver om perioden fra 1790 – 1804, at kalvekrøset stadig var syet fast til skjortens slids fortil, først i begge, senere kun i den ene side. Men både manchetter og kalvekrøs af kniplinger var på retur og erstattedes af plisseret kammerdug i løbet af 1790erne (jf. plissering). Tidligere havde kammerdugskrøs og -manchetter kun været brugt til sorg. Skulle krøset endelig være af kniplinger, kunne man arrangere den øverste del som en lille sløjfe, en mode der holdt sig til omkring 1815. (Andersen 1986, s. 50)

Lorenzen skriver, at kalvekrøsen i 1700årenes sidste halvdel også kunne sidde på et kravebryst. (Lorenzen 1975, s. 108)

Andersen skriver om perioden fra 1804 – 1825, at kalvekrøset blev sjældnere hen imod periodens slutning. Det var nu af kammerdug uden dekoration, blot fint plisseret og kun syet fast i den ene side af skjortens slids. (Andersen 1986, s. 98)

Andersen skriver om perioden fra 1825 – 1840, at kalvekrøset blev stadig mere umoderne, for helt at forsvinde ud af modebilledet. (Andersen 1986, s. 126)

Modeleksikon skriver, at en flæsebesætning a la kalvekrøs kom ind i kvindemoden samtidig med indførelsen af blusen i slutningen af 1800tallet (jf. bluse). Herefter var krøslignende flæsebesætning mest noget, man med mellemrum kunne opleve på bluser. Med 1960ernes eksperimenter med det maskuline udtryk skabte f.eks. Roger Law en ren dandy med kalvekrøs og flæsebesatte manchetter, og i slutningen af samme årti blev kalvekrøsen et indslag i countrystilens bondelook. I begyndelsen af 1980erne gav f.eks. Yves Saint Laurent en overvældende fortolkning af kalvekrøsen, og i 1984 viste musikeren Prince en historisk inspireret fantasi af kalvekrøsen i filmen Purple Rain. Modemæssigt ses kalvekrøsen i dag til kvinder i hverdagstøjet, mens den til mænd oftest er i brug til fest. (Modeleks.)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Modeleksikon. Fra couture til kaos. Mads Nørgaard (red.). Politikens Forlag A/S, 2002, [Modeleks.]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].