Kamelgarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kamelgarn, kameelgarn, kæmelgarn

SPROG

En.: Mohair yarn. (Juul 1807, ”Kameelgarn”)

Ty.: Kämmelgarn, Angoragarn. (Rawert 1831, ”Kameelgarn”)

Fr.: Laine filée de chevron, fil de Turquie, fil de Caramanie. (Juul 1807, ”Kameelgarn”)

Juul skriver i 1807, at ”kæmel“ er det arabiske ord for ged. (Juul 1807, ”Angoriske Geedehaar”)

ODS skriver, at angorageden også gik under navnet kamelged. (ODS, ”Kamelged”)

Ovenstående er vel forklaringen på, at ”kamelgarn” blev betegnelsen for både uld fra kameler og uld fra forskellige gederacer, især angorageden.

Salmonsen skriver, at man fremstiller kamelgarn af uld fra angorageden (også kaldet kamelgeden), og at ”kamel” oprindelig kommer af det arabiske ord chamal = fin, blød. (Salmonsen, ”Kamelged”)

DEFINITION

Garn, som er spundet af mohair (uld fra angorageden), uld fra andre gederacer eller uld fra kameler. Der kan også være tale om en blanding. I begyndelsen af 1800tallet især importeret fra Tyrkiet og Persien (nu Iran).

TID

Medens ordet kamelgarn i 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet dækker over garn, som er fremstillet af gedeuld eller kameluld, så bruges ordet senere mest om garn fremstillet udelukkende af kameluld.

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at kamelgarn er et fint uldent garn, som importeres fra Tyrkiet og Persien. Det bør være spundet af hår fra angorageden og rettelig hedde ”kæmelgarn”. Man spinder det imidlertid også af andre gedehår samt af ægte kamelhår, ligesom det også kan være fremstillet som en blanding af to eller flere af disse hårtyper.

Det er strengt forbudt at udføre den uspundne uld fra angorageden, men ”en ikke ringe Deel føres til Europa ved Snighandel”.

Det fineste og bedste kamelgarn spindes i og omkring byen Angora (Ankara), men kun de grovere kvaliteter må udføres. De finere kvaliteter er forbeholdt landets egen fabrikation af ”meget fine uldne Tøier, især Kamellotter (se kamelot. Red.) og Schawler (se sjal. Red)”.

Europas import af kamelgarn er imidlertid faldet, da mange af de uldne tekstiler, som blev vævet af dette garn, er gået af mode (i 1807). Foruden garnet af angoragedens uld, indføres også en del uld fra andre gederacer. Selv uld fra får, der når den er meget fin, glindsende og silkeagtig sælges under betegnelsen ”kamelgarn”. Ulden fra gederne er normalt sort, rødbrun eller grå.

Når det drejer sig om ulden fra rigtige kameler, så er det hårene, som vokser på ryggen og halsen, der er bedst. Det er enten sort, rødbrunt eller gråt, og det fra Persien er af den bedste kvalitet. Normalt er garn, som er fremstillet af rigtige kamelhår af en dårligere kvalitet end garnet af angoragedens uld, men undertiden er kamelhårene så fine, at dette garn er at foretrække.

Kamelgarn bruges i Europa af posementmagerne og af knapmagerne, det anvendes også til brodergarn og til fremstilling af tekstiler. (Juul 1807, ”Kameelgarn”)

En næsten identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Kameelgarn”)

Textilbogen skriver i 1946, at ”ægte Kameluld” (og her menes der uld fra rigtige kameler) er ca. 10 cm lang, mere eller mindre blød og let samt brunlig-beige i farven. Det er en meget kostbar uld, og blandinger og imitationer er ret almindelige. Kameluldsstoffer anvendes til frakker, for, tøfler, tæpper og plaider. Undertøj (som knævarmere, brystvarmere, skuldervarmere osv.) og ydertøj fremstilles ofte af kameluld på grund af dens varmeevne og lethed. Kameluld fås fra Rusland og Kina. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 22 f.)

CITAT

Salmonsen skriver i 1922:

”Kamelhaar benyttes som Regel som Betegnelse for Angorauld, men er egentlig de lange, gulgraa til brungraa Uldhaar fra Kamelens og Dromedarens Hals, Ryg og Bug. Det bedste faas fra Dyrets Ryg og benyttes i Asien og Afrika til spinding og vævning af finere Tøjer, det grovere benyttes til Sække og i den senere Tid ogsaa til vævning af Drivremme”.

(Salmonsen ”Kamelhaar”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].