Kamelot

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kamelot, camelot, kamlot, kammelot, kamelet, kamelotz, samelot, shamlot, angoriske kamelotter

SPROG

En.: Camblet. (Rawert 1831, ” Kamelot”)

Fr.: Camelot. (Salmonsen, ”Kamelot”)

ODS skriver: ”… fra fransk camelot, chamelot; oprindelig afledt af oldfransk camel, chamel, kamel. (ODS, ”Kamelot”)

DEFINITION

Tekstil, oprindelig vævet af kamelgarn, spundet af uld fra angorageden (jf. mohair), evt. iblandet silke. Normalt vævet i en toskaftet binding (se væveteknik). Senere også vævet i forskellige blandinger af kamelgarn, bomuldsgarn, silkegarn og hørgarn. Blandingsgarner forekommer også. Fra begyndelsen af 1800tallet bliver det gradvist mere almindeligt at anvende fåreuld i stedet for kamelgarn. Først produceret i Angora (Ankara, Tyrkiet), senere også mange steder i Vesteuropa.

Jf.Angoriske kamelotter.

TID

Lorenzen skriver i 1975, at kamelot går tilbage til middelalderen. (Lorenzen 1975, s. 12)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at kamelot oprindelig blev vævet af det fineste, ægte kamelgarn (ofte garn spundet af uld fra angorageder, d.s.s mohair) evt. iblandet silke. Det blev fremstillet i forskellige variationer, både med hensyn til væveteknik og materialer, noget var vævet af ren kamelgarn andet med silke i skud eller kæde i forskellige blandingsforhold. Denne kamelot blev fremstillet i Angora (nu Ankara, Tyrkiet) i en kvalitet som ”i Glands, Farve, Udseende og indvortes Godhed langt overgaaer alt hvad der af lignende Tøier er vævet paa europæiske Væverstole”. De fleste var violette, men det kunne også have andre farver. Kun en meget lille del blev udført til Europa.

Franskmændene var de første til at efterligne den tyrkiske kamelot, og i Frankrig blev det vævet i forskellige blandinger af kamelgarn, bomuldsgarn og silkegarn. Det blev dog snart overgået af den smukke kamelot fra Bruxelles (Belgien) og Leiden (Holland), der blev vævet af rent kamelgarn eller i forskellige blandinger af kamelgarn, bomuldsgarn og silkegarn eller blandingsgarner af disse materialer.

I Frankrig er det især kamelot fra Amiens, Ryssel, Valenciennes, Rheims, Arras m. fl., som udemærker sig. Producenterne i disse byer leverer hel uldne kamelotter, samt forskellige blandinger af kamelgarn, bomuldsgarn, silkegarn og hørgarn. Disse kamelotter er ”glatte, stribede, vatrede (se vatring), grovkornede og fiintkornede, trykkede, eller Kamelotter med Figurer og Blomster indtrykkede med hede Jern i det ellers glat vævede Tøi”. De franske producenter konkurrerer nu (i 1807) også mod producenter i England og Tyskland. (Juul 1807, ”Kamelot”)

Rawert har dels en forklaring, som er næsten identisk med Juuls (Rawert 1831, ”Kamelot”). Men i et andet opslag skriver han, at kamelot nu (i 1831) for det meste væves af fåreuld. Til den stærkeste variant er såvel skud som kæde dobbelt og fremstillet af kæmmet uld. I Bruxelles fremstilles to kendte kvaliteter kaldet camelots de soi og camelot-poil. Camelot-poil er ”det fineste og skjønneste Kamelot, hvori kjæden er af Uld, spundet i Turcoing i Belgien, og snoet med to Traade piemonteser Silke; Islætten er af bedste Slags Kamelhår”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kamelot”)

ODS skriver i 1927, at kamelot er et ”vævet stof af angorauld eller (nu oftest) af almindelig uld (og bomuld eller hørgarn)”. (ODS, ”Kamelot”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].