Kannevas

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Kannevas, kanevas, kanvas, kannefas, kanefas, kannifas, kanifas, canifas

SPROG

No.: Kanevas, kanifas. (ODS, “Kannevas”)

Sv.: Kanfas. (ODS, “Kannevas”)

En.: canvas. (ODS, “Kannevas”)

Ty.: kanevas, cannefass, canifass. (ODS, “Kannevas”)

Fr.: canevas. (ODS, “Kannevas”)

ODS skriver, at ordet er afledt af middelalderlatin canava, en sideform til det latinske ord cannabis, hamp. (ODS, “Kannevas”)

DEFINITION

Tekstil vævet af hamp-, hør- eller bomuldsgarn eller i forskellige kombinationer, af disse materialer. Fremstillet i mangfoldige varianter og vævet i forskellige bindinger bl.a. bindingen kanevas (se bet. 2), lærredsbinding og kipperbinding. Forekommer også med indvævede striber og / eller blomster. Det blev anvendt til bl.a. beklædning, (f.eks. skjorter), broderistof, møbelbetræk og sejldug. I begyndelsen af 1800tallet især fremstillet i England, Holland og Tyskland.

TID

Omtales af bl.a. af Moth i perioden ca. 1686 -1719. (Moth, ”Kannefas”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at kannevas er en betegnelse for mange forskellige tekstiler, i reglen dog bomulds- og hørvarer i lærredsbinding, vævet af grovere garner. Det er ofte åbne, appreterede tekstiler (se appretering), som er velegnet til broderi. Men kannevas kan også være tætvævet markisestof, der bl.a. anvendes til møbelbetræk, eller ubleget lærredskannevas, der bruges til mellemfor i frakker og habitter. (BSHL, ”Kannevas”)

ODS skriver i 1927, at kannevas er et slags groft, ubleget tekstil, vævet af hampe- eller hør- og bomuldsgarn. Ordet anvendes også om forskellige linned (hør) eller halvlinned stoffer (hør og bomuld), der bruges til grovere skjorter, for og lignende. Nu (i 1927) benyttes ordet især om et meget åbent vævet bomuldsstof, der navnlig anvendes som broderistof. (ODS, ”Kannevas”)

Juul skriver i 1807, at kanefas er et tekstil med kæde af hørgarn og bomuldsgarn samt skud af bomuldsgarn. Undertiden væves det dog med en kæde, bestående udelukkende af hør- eller hampegarn. Både kæde- og skudgarn er hårdt snoet.

Det fremstilles i fire forskellige typer:

1) ”Det almindelige Kanefas”, med ribbet overflade som følge af væveteknikken. Juul beskriver at tekstilet er ”snoret paa Retten” (dvs. med ribbet overflade som reps) og ”kipret paa Vrangen” (se kipperbinding)). Herunder hører bl.a. ”det hollandske Kanefas, og det saa kaldte Nankin”.

2) ”Dobbelt kipret Kanefas” også kaldet ”kipret Kanefas”. Vævet i kipperbinding.

3) ”Modelleret eller fassoneret Kanefas”. Med skiftevis en ”Kanefasstribe, som er snoret” og en lærredsstribe i hvilken figurene er indvævede.

4) ”Blommet Kanefas”, hvis brede striber har indvævede blomster af farvet garn.

Det engelske og det hollandske kannevas anses for det bedste, men det fremstilles også i en god kvalitet i Tyskland. Jf. basin. (Juul 1807, ”Kanefas”)

Rawert har dels et opslag som er identisk med Juuls, dels et som omhandler såkaldt ”Kanefas Lærred”. Om ”Kanefas Lærred” skriver han: ”Under dette Navn kommer i Handelen forskjellige Slags Lærreder af Linned- eller Hampegarn, som aldeles ingen Liighed har med det af Bomuld”. Det har navne som refererer til produktionsstedet, bl.a. ”Hollandsk Kanefas”, ”Vestphalsk Kanefas” og ”Schlesisk Kanefas”. Anvendes til f.eks. sejldug og paklærred. (Rawert 1831, ”Kanefas” og tillægget ”Linnede Varer, Kanefas-Lærred”)

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Kannefas / det / kaldes ublegedt lerred”. (Moth, ”Kannefas”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Kannevas, kanevas, panama

SPROG

Se bet. 1.

Eng.: mat-weave

DEFINITION

En to-skaftet binding (se væveteknik), hvor enten alle kædetråde og alle skudtråde fordobles (se kæde og skud) eller hvor der skiftes mellem enkelte og dobbelte tråde.

TID

-

FORKLARING

P. Andersen skriver i 1979: ”I denne binding, hvor enten alle trend- og islættråde (se kæde og skud. Red.) fordobles, eller hvor der skiftes mellem enkelte og dobbelte tråde, er det nære slægtskab til toskaft (se væveteknik. Red.) lige så tydeligt”. (P. Andersen 1979, s. 160)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Paulli: Vævebog, rammevæv – skaftevæv. Borgens Forlag, 1979, [P. Andersen 1979].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].