Kategori:Materialer

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning

Scroll ned, så kommer du til den alfabetiske liste over termer i denne kategori.

Denne del af textilnet.dk indeholder termer for materialer, for eksempel tekstilfibre og dyrehuder med og uden hår (pelsværk og skind), der benyttes til fremstilling af et færdigt tekstil eller et stykke beklædning.

I kategorien ’Materialer’ inkluderes desuden farvestoffer og betegnelserne for farver, og genstande benyttet til dekoration.


Tekstilfibrene kan deles op i

• Vegetabilske fibre, det vil sige fra planter, for eksempel hør og bomuld.

• Animalske fibre, det vil sige fra dyr, for eksempel uld og silke.

• Mineralske fibre, for eksempel asbest.

• Kemofibre, der er en samlet betegnelse for:

o Regenererede fibre, der består af cellulose fra naturlige råstoffer, der omdannes til fibre, for eksempel viskose, rayon og celluld.

o Syntetiske fibre, der er baseret på råolie, for eksempel polyester, polyamid og akryl.

Fælles for alle fibermaterialer er, at de spindes, tvindes eller på anden måde formes til en tråd eller et garn, der kan formes til en tekstil flade, for eksempel væves, kniples eller strikkes. Visse materialer kan presses sammen og dermed udgøre en funktionel flade eller et tekstil. De fleste materialer kan bearbejdes i hånden eller på en maskine.


Kategorien indeholder også gruppen af dyrehuder med eller uden hår (pelsværk og skind), for eksempel breitschwanz og basane.


Farvestoffer er kendetegnet ved, at de vil blive siddende på et tekstil efter vask og er nogenlunde lysægte. De forskellige farvestoffer binder forskelligt til tekstilet, og derfor er nogle farvestoffer bedre til animalske fibre end til vegetabilsk baserede fibre, eller omvendt. Farvestofferne deles op efter, hvordan farvestoffet fæstnes til materialet.

• Direkte farvestoffer, der ikke kræver nogen forbehandling af materialet, men udelukkende fæstner ved tiltrækning mellem farvestof og materiale.

• Bejdsefarvestofferne er den største gruppe af de naturlige farvestoffer. Materialet forbehandles med en bejdsevæske eller pasta, der indeholder metalsalte, hvorefter farvestofferne kun fæstnes til materialet på de steder, der er blevet forbehandlet, og hvor der sker en kemisk binding.

• Kypefarver, der ved farvning reduceres (forkypning) til en vandopløselig form (kypen), som garnet eller stoffet nedsænkes i, hvorefter farvestoffet kan trænge ind i fibrene. Efter en oxidationsproces, for eksempel ved kontakt med luftens ilt, overgår farvestoffet igen til sin uopløselige form og sidder dermed fast i tekstilet.


Farver kan referere til

o Uforgængelige omgivelser, for eksempel græsgrønt, solgult, himmelblåt og musegråt.

o Tidstypiske eller modebetegnelser, der med tiden er gået ud af sprogbrug, for eksempel fillemut, kalypsorød eller isabellafarvet.

o Låneord fra et fremmedsprog, for eksempel den røde farve chocenil, der kommer fra spansk cochinilla.

o Betegnelser opstået i en kommerciel sammenhæng som varebetegnelse eller i forbindelse med et modefremstød.

Endelig indeholder kategorien ’Materialer’ også i mindre grad en gruppe af materialer, der kan benyttes til dekoration af tekstiler og dyrehuder, for eksempel glasperler, strass-perler og pailletter.

This category uses the form Materiale.

Sider i kategorien "Materialer"

Denne kategori indeholder de nedenstående 166 sider af i alt 166.

V