Kattun

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


407-81.24.03.jpg

VARIATIONER

Kattun, katun, kartun, karton, katon, kottun, cattun, catun, cartun, cotton, cottun

Kattun
Kattun
Kattun

SPROG

En.: callico. (Rawert 1831, “Bomuldstøi, Kattun”)

Ty.: Kattun. (Rawert 1831, “Bomuldstøi, Kattun”)

Fr.: Toile de cotton, indienne (Rawert 1831, “Bomuldstøi, Kattun”)

ODS skriver: ”... fra tysk kattun, hollandsk katoen (cot(t)oen), bomuld, katun, fransk coton (jf. engelsk cotton), italiensk cotone; egentlig et arabisk ord”. (ODS, ”Katun”)

DEFINITION

Tekstil vævet af bomuld i lærredsbinding. Beskrives i begyndelsen af 1800tallet som det groveste af de lærredsvævede bomuldstekstiler, jf. bomuldstøj. Normalt vævet af hvidt garn og efterfølgende farvet og / eller trykt, jf. kattuntryk. Anvendes til beklædning, boligtekstiler m.m. Oprindelig importeret fra Asien (især Indien), men efterhånden begynder europæerne selv at væve og trykke kattun.

Ordet anvendes også om materialet bomuld, se opslaget bomuld.

TID

Hos Lorenzen ses et eksempel på, at kattun omtales i et skifte fra slutningen af 1600tallet. Men det er i 1700årene, dette tekstil opnår sin største popularitet. (Lorenzen 1975, s. 16 f.)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Katûn / det / kaldes bomûld, eller det lerret, som deraf er giôrt”. Dvs. kattun er betegnelsen for bomuld og det lærred, som væves deraf.

Juul skriver i 1807, at kattun altid væves af hvidt bomuldsgarn, kæden er utvundet, og altid lidt finere end skudet (se kæde og skud). Efter det er taget af væven vaskes, bleges og glittes det (se blegning og glitning), hvorefter det farves og trykkes, jf. kattuntryk.

Kattun og sirts ligner hinanden, men kattun er normalt grovere end sirts, og på kattun trykkes mønstrene med bloktryk, hvorimod de på sirts males på. Derfor er også både farven og mønstrene normalt smukkere på sirts end på kattun. I daglig tale kaldes det fine kattun dog ofte sirts. (Senere bliver mønstrene på sirts normalt også trykt på).

De ostindiske kattuner er de smukkeste både med hensyn til finheden og farverne. De forhandles under navne som baftas, guineas, caffas, cossas, salempoure, bommesines m.fl.

Men i den senere tid (før 1807), hvor omtrent hver eneste større by i Europa har fået et eller flere trykkerier, importeres de fleste kattuner ufarvede fra Ostindien under navnet ”hvide Varer”. De farves og trykkes så i Europa i de farver og mønstre den europæiske mode dikterer på det pågældende tidspunkt. (Juul 1807, ”Cottun”)

Rawert skriver i 1831, at kattun undertiden også kaldes kitay eller bomuldslærred. (Rawert 1831, ”Kattun”)

Ordene kattun, sirts, calico, shirting og dowlas bruges ofte i flæng, ligesom man også har ordet ”sirtskattun”, en slags mellemting mellem sirts og kattun. (ODS, ”Katun”; Textilbogen 1946, bd. 1, s. 163)

CITAT

”Cottun, Kattun, (Fr. Toiles de Cotton), et paa lærredsmaneer vævet Bomuldstøi. Det er mellem Bomuldstøierne det samme, som Lærredet er mellem de af Hør- og Hampgarn vævede Tøier. Det væves stedse af hvidt Garn, Rendingen er utvunden og altid lidt finere end Isletten. Efter at det er taget af væven, vaskes det, bleges og glittes under en rulle. Derpaa bringes det i Trykkerierne for at farves, da de fleste Cottuner ere farvede og kun faae sælges hvide. Her udspændes det glat paa et Bord og trykkes først med den saakaldte Forform, der alene aftrykker Omridset af Figurerne, enten med sort eller med en anden Farve. Siden trykkes de med den anden Form, Passeren kaldet, der udfylder Figurerne. Formerne ere gemeenlig af Træ, i hvilke Mønsteret eller Figurerne ere udskaarne. De ere ikke større end at en Mand magelig kan føre dem med én Haand. I England og ogsaa paa visse Steder i Tydskland, har man begyndt at bruge Kobberformer, hvorved Cottunet vist nok bliver meget smukkere, men ogsaa meget dyrere. Trykningen skeer ved at Fabrikanten tager den med Farve overtrukne Form i den ene Haand, lægger den fast paa det udspendte Cottun og banker paa Formen med en Træhammer. Farverne, hvormed man bestryger Formerne ere af meget forskiellige Compositioner. De ere ikke engang de samme paa ethvert Trykkerie. Overhovedet kan man inddele dem i ægte og uægte. De første kunne taale en Forhøielse i Farven ved at koges i Kraplud, efter at de ere trykkede; de sidste fordærves i Krappen og maae blive saaledes, som de ere paatrykkede, eller de males paa med en Pensel. Grunden i disse trykkede Cottuner er enten hvid eller farvet. Skal den være farvet, trykkes først Figurerne eller Mønsteret med et Slags Kit, der dækker de Steder, hvor de siden med Farver skulle anbringes, derpaa farves Cottunet paa sædvanlig Maade, Kittet vaskes ud og Farverne trykkes paa. Skal den derimod være hvid og Trykningen skeer med ægte Farver, trykkes disse strax paa og Cottunet trækkes et Par Gange giennem et Vand, hvori man har kogt Koemøg, hvorpaa det lægges, medens det endnu er vaadt, i en Kraplud og koges en Times Tid i Komøget, som sætter sig i Cottunet, forhindrer Krappen fra at farve den hvide Grund alt for stærkt, uden dog at hindre den fra at give de forhen matte Farver en høiere og skiønnere Glands. Da imidlertid Krappen altid farver den hvide Grund noget, maae Cottunet vaskes, bankes og bleges, dog med Forsigtighed, at ikke Blegningen skal skade Figurernes Farve, hvorfor og deslige Cottuner altid bleges paa Vrangen og holdes stedse fugtige paa Blegen. Siden gives Cottunet ved Stivning, Glitning og Presning den sidste Apretur. Skeer derimod Trykningen med uægte Farver, kan denne Behandling i Krapluden ikke finde Sted, da Krappen, som forhøier og forskiønner alle ægte Farver, fordærve de uægte. – Fra Sirts skilles Cottun deels derved, at det ikke er saa fiint, deels og fornemmelig derved, at Farverne lægges paa Sirtsen ved Penselen og paa Cottunen ved Formen, hvorfor og saavel Farve som Mønster kan blive ulige smukkere paa Sirts end paa Cottun. Imidlertid giver man i daglig Tale det fine Cottun ogsaa ofte Navn af Sirts. – Blandt alle Cottuner ere de ostindiske i alle Henseender de smukkeste, ikke alene med Hensyn til Fiinheden, men ogsaa med Hensyn til Farvernes Livlighed. Med stor Mangfoldighed i Finhed, Godhed, Mønster og Farve gaae disse ostindiske Cottuner i Handelen under forskiellige Navne, saasom Baftas, Guineras, Caffas, Coffas, Salempoure, Bommefines m.m.fl. I den sildigere Tid, da Cattuntrykkerierne ere blevne saa almindelig udbredte i Europa, at der neppe er nogen middelmaadig stor Bye, uden der er et eller flere Trykkerier, udføres de fleste Cottuner ufarvede fra Ostindien, under det almindelige Navn af hvide Varer. Da Moden fordrer saa megen Afvexling, forandring og Forskiellighed i Mønsterne, da disse hvide Cottuner kan fra Ostindien faaes for saa godt Kiøb, og da man i Europa i de seenere Tider har giort saa stærke Fremskridt i Farvernes Blanding og Tilberedelse, saa finder man og meget bedre sin Regning i selv at trykke og appretere de ostindiske Cottuner, end ved at hente dem trykkede fra Ostindien”.

(Juul 1807, ”Cottun”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].