Kattuntryk

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kattuntryk, katuntryk, cottuntryk

SPROG

Kattun var en betegnelse for både materialet bomuld og tekstiler vævet af bomuld i lærredsbinding, jf. kattun.

DEFINITION

Gammelt ord for tryk på bomuldstekstiler, jf. kattun og bomuldstøj. Man benyttede forskellige teknikker, en af de ældste er bloktryk, der ligesom bomuldstekstilerne oprindelig stammer fra Asien. Forskellige former for reservetryk (se reservering), valsetryk med kobbervalser samt kobberpladetryk er andre teknikker, der blev taget i anvendelse.

TID

Nyrop skriver i 1900: ”Her i Landet forekommer de første Katuntrykkerier i slutningen af det syttende Aarhundrede. 1686 søger Peter Pauche om Tilladelse til at anlægge et saadant, og det udtales da, at det er noget Nyt her. ...”. (Nyrop 1900, s. 85)

BSHL skriver, at ordet kattuntryk var 1700- og 1800tallets betegnelse for stoftryk. I 1798 fandtes 16 kattuntrykkerier i København. (BSHL, ”Kattuntryk”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at kattuntryk var 1700- og 1800tallets betegnelse for stoftryk. Kattuntrykkerierne anvendte bloktryk, og der blev normalt trykt på bomuldsstof. I mindre omfang blev der dog også trykt på hør. (BSHL, ”Kattuntryk”)

I 1807 beskriver Juul trykkeprocessen på følgende måde: Efter tekstilet er taget af væven vaskes, bleges og glittes det (se blegning og glitning). Derpå bringes det til trykkerierne for at blive farvet og / eller trykt. Det, som skal trykkes, udspændes glat på et bord og trykkes først med en såkaldt ”forform”, der danner omridset af figurerne, ofte sort. Derefter trykkes de med en anden form, som kaldes ”passeren”, den udfylder figurerne med farve. Formene (trykblokkene) er normalt udskåret i træ og er ikke større, end en mand sagtens kan håndtere dem med en hånd. I England og også visse steder i Tyskland er man begyndt at bruge kobberforme. Det giver et smukkere tryk, men er også meget dyrere. Trykningen sker ved at trykkeren tager den med farve påførte form i den ene hånd, lægger den fast på det udspændte tekstil og banker på formen med en træhammer. Farveblandingerne, der anvendes er forskellige fra trykkeri til trykkeri, men overordnet kan man inddele dem i ægte og uægte. De ægte kan tåle at blive kogt i kraplud efter de er påført tekstilet, hvilket forøger farveintensiteten. De uægte ødelægges af krappen og må trykkes eller males på efterfølgende.

Bundfarven kan være hvid eller farvet. Hvis den skal være farvet, trykkes figurerne først med ”en slags kit” (en såkaldt reserve, som forhindre farven i at trænge ind i stoffet på udvalgte steder, se reservering). Når tekstilet er indfarvet med bundfarven vaskes kitten ud, og mønstrene kan nu trykkes med de ønskede farver på de farveløse områder.

Skal bundfarven være hvid og mønstrene trykkes med ”ægte farver”, trykkes disse straks på tekstilet, der ”trækkes et Par Gange giennem et Vand, hvori man har kogt Koemøg, hvorpaa det lægges, medens det endnu er vaadt, i en Kraplud og koges en Times Tid i Komøget, som sætter sig i Cottunet, forhindrer Krappen fra at farve den hvide Grund alt for stærkt, uden dog at hindre den fra at give de forhen matte Farver en høiere og skiønnere Glands”. Trykkes der med de ”uægte farver” kan behandlingen med kraplud ikke finde sted, da den ødelægger disse farver. (Juul 1807, ”Cottun”)

Rawert skriver i 1831, at de trykte kattuner inddeles i ”block work”, som er trykt med træforme (bloktryk), ”machine work”, som er kobbertryk enten på kobbervalser (valsetryk), eller med kobberplader (kobberpladetryk, jf. toile de Jouy), hvor det sidste kaldes ”flat press work”. Arbejdes der med reserver kaldes det ”paste work” (se reservering). Anvendes der syrer (en form for kemisk reserve), kaldes det ”discharged work”. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Kattun”)

CITAT

”... Nej Katuntrykkeriet tog først Opsving, da Bogholderen i det asiatiske Kompagni Frederik Holmsted den 13. januar 1716 fik Privilegium paa et saadant Trykkeri med Eneret for Sjælland. Han maatte udelukkende trykke de Katuner, som hjemkom med det nævnte Kompagnis Skibe, og kun naar disse en enkelt Gang udeblev, maatte han til Fabrikens Brug indføre andre hvide Katuner, som han da fik toldfrit ind, ligesom der var tilstaaet ham Toldfrihed for de Farvestoffer, han behøvede fra Udlandet. Det er endelig ogsaa i Overensstemmelse med Privilegiet, at Tolden for trykkede Katuner blev forhöjet. Det skete i 1719, efter at hans Fabrik var tagen i Öjesyn af samtlige Tilforordnede i Politi- og Kommercekollegiet, og vakte stor Misfornöjelse hos Kjøbenhavns Kræmmere. Men det maa ogsaa siges, at Forhöjelsen næsten var det samme som et Indførselsforbud, den lod Tolden stige fra 4 P til 20 P pr. Alen. Men gik det saaledes ud over Kræmmerne, saa trivedes Fabrikken. 1724 flyttede den fra Blegdammen, hvor den hidtil havde været, til den Harboeske Have paa Østerbrogade ved Enden af Sortedamssø, og 1749 beskjæftigede den: 1 Trykkermester, 1 Formskærer, 1 Blaafarver, 2 ”Skildrersker” med 6 à 8 underhavende Piger, 5 Svende, 5 Strygere, 1 ”Gläetzer”, 2 ”Gallere” og 10 à 12 Arbejdskarle, hvad Kommercekollegiet opgjör til 38 Personer”.

(Nyrop 1900, s. 86)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Nyrop, Camillus: Danske Farvere; En historisk Udsigt ved De Goldschmidtske Fabrikers Hundredaars Jubilæum. Kbh. 1900, [Nyrop 1900]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].