Kirsey

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


036-81.19.31.jpg

VARIATIONER

Kirsey, kersej, kirsej, kirsei, kersei, kirsay

SPROG

Ordet er afledt af det engelske ord kersey, efter byen Kersey i Suffolk. (ODS, ”Kersej”). Formentlig stammer tekstilet oprindelig herfra.

DEFINITION

Tekstil vævet af uld i kipperbinding, valket (se valkning), hvidt eller farvet. Beskrives som groft. Fremstillet i forskellige kvaliteter, de bedste kom i begyndelsen af 1800tallet fra England, Skotland og Holland. Anvendt til bl.a. kørekapper, uniformskapper og –benklæder.

TID

Andersen skriver, at kirsey er kendt tilbage fra 1500årene. (Andersen kartotek, ”Kersey”)

Hos Lorenzen ses flere eksempler på at kirsey nævnes i skifter fra sidste halvdel af 1600tallet. (Lorenzen 1975, s. 9)

Fremstillet op til nutiden, omtales bl.a. i Textilbogen i 1946. (Textilbogen 1946, s. 214)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719, at kirsei ”er et slags ulden tøi”. (Moth, ”Kirsei”)

Juul skriver i 1807, at ”kirsei” eller ”kersei” er et klædeagtigt (se klæde), kipret, stærkt valket, hvidt eller farvet, uldent tekstil. Det fås i forskellige kvaliteter. De bedste kommer fra England og Skotland. Det hollandske fra Leiden er imidlertid også godt. (Juul 1807, ”Kirsei”)

Rawert skriver i 1831, at kirsey er et uldent flonel, vævet i kipperbinding, ”tæt, temmeligen stærkt valket, eens paa begge Sider, hvidt eller farvet. Fra Kasimir adskiller det sig ved en tættere Kjæde (kæde. Red.), noget grovere Garn, stærkere Vævning og Valkning”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Kirsey”)

Tekstilbogen skriver i 1946, at ”kirsay” som regel er ”kipervævede, tætte Varer af Strøggarner (se strøggarn. Red.) i Crossbreduld (uld fra crossbred fåret. Red.), ofte med Shoddyiblanding (se shoddy. Red.), og gennemarbejdet ved Efterbehandlingerne. Den typiske Vare har Strøgappretur (se strøggarnsvarer. Red.) og virker derfor blank. Den anvendes til Kørekapper, Uniformskapper og Benklæder”. (Textilbogen 1946, s. 214)

CITAT

”Kirsei, Kersei, et klædeagtigt, kipret, stærkt valket, hvidt eller farvet, uldent Tøi, som er 5/4 til ¾ Alen bredt, og 30 til 32 Alen langt i Stykket. Kipperen er vanskelig at see, da den dækkes af det stærke Islet. Man har dette Tøi i forskjellige Sorter, for det meeste af indenlandsk Uld, dog ogsaa af spansk Uld. De bedste Sorter faaes fra England og Skotland. De hollandske, fra Manufakturerne (tekstilfabrikkerne. Red.) i Leiden, ere ogsaa meget gode”.

(Juul 1807, ”Kirsei”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL].

Vedr. Opfostringshuset se: http://www.kbharkiv.dk/wiki/Opfostringshuset