Klæde

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


037-81.20.10.jpg

Flere betydninger (betydning 1, 2 og 3)


BETYDNING 1

Klæde
Klæde

VARIATIONER

Klæde, klæthæ

SPROG

No.: klæ(de). (ODS, ”Klæde”)

Sv.: kläde. (ODS, ”Klæde”)

En.: Cloth. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Klæde”)

Ty.: Tuch. (Juul 1807, „Klæde“; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Klæde”)

Fr.: Drap. (Juul 1807, „Klæde“; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Klæde”)

DEFINITION

Tekstil fremstillet af uld, vævet i lærredsbinding og altid med en efterbehandling, som normalt omfattede valkning, opkradsning, overskæring og presning. Fremstillet i forskellige finheder og farver. Oprindelig importeret, senere også produceret i Danmark. Anvendt til beklædning.

TID

Lorenzen skriver, at ordet klæde også blev brugt i middelalderen. På daværende tidspunkt forstod man ved klæde et udenlandsk, uldent stof. (Lorenzen 1975, s. 9)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719, at klæde er ”et slags ulden dug, at klæde sig i” (Moth, ”Klæde”)

Kalkar er yderst kortfattet i sin beskrivelse af tekstilet klæde, det lader til at være underforstået hvad det er. Han gør til gengæld meget ud af de ord hvor klæde på den ene eller anden måde indgår, f.eks. beklæde, klæde på, klæde af, klædning osv. (Kalkar, ”Klæde”)

Juul skriver i 1807, at klæde er ”et uldent, lærredsagtigt vævet Tøi” og på trods af de mange variationer, der findes med hensyn til farve, finhed og brede, så væves det dog altid på samme måde. Herefter følger en meget lang forklaring på fremstilling af klæde (se citat, for et uddrag). Han afslutter med at beskrive produktionsstederne: ”Klædefabrikkerne ere i den senere Tid meget udbredte, og neppe gives der for nærværende Tid noget Land i Europa, hvor der ikke skulde findes nogle, i det mindste grove, Klædefabrikker”. De lande, som producerer mest og bedst klæde, er Spanien, England, Holland og Frankrig. ”Hos os levere Klædefabrikanterne i Kjøbenhavn, Randers og Fridericia meget godt Klæde, og have i den senere Tid betydelig formindsket Indførslen af fremmed Klæde”. (Juul 1807, ”Klæde”)

Rawert skriver kort i 1831, at klæde er ”den almindelige Benævnelse paa uldent, lærredsagtigt vævet Tøi, som valkes og for det meste rues og overskæres”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Klæde”)

Lorenzen skriver i 1975, at det for lægmand kan være meget svært at se forskel på det gode vadmel og det dårlige klæde, hvilket man bør være opmærksom på, når man anvender skriftlige kilder som f.eks. skifter. (Lorenzen 1975, s. 163)

I 1946 skriver Textilbogen, at ”Klædevarer er en fællesbetegnelse for alle uldne Stoffer, der benyttes til yderbeklædning” og ”Ved klæde forstaaes i snævrere Forstand lærredsvævede (se lærredsbinding) Strøggarnsvarer af varierende Vægt og Finhed, Varer, der i Virkeligheden først skabes i Efterbehandlingen, […], enten med kort, opstaaende, mat Luv eller med længere, lagt, glansfuld Luv (”appreteret” kalder Klædefabrikanten det)”.

Dansk militærklæde fremstilles af ren oversøisk Uld uden Shoddyiblanding (se shoddy. Red.), i forskellige Finheder til Officerer, Officianter og Værnepligtige. Det anvendes til Uniformsfrakken”. (Textilbogen 1946, s. 198 og 213)

CITAT

”… Efterat Klædet er færdigt fra Væverens Haand noppes det, det er at man borttager med et dertil indrettet Instrument (Noppejernet) alle Knuder, og fremmede Dele, som under Vævningen kunde være komne deri. Klædet bliver derpaa vasket i Urin, for at borttage den Fidtighed, der klæber ved Ulden, og som vilde forhindre Uldtrevlernes nøjagtige Sammenfiltning i Valkningen. Efterat det er udskyllet og tørret, kradses det op med stumpe Karter, og bringes derpaa under Valkmøllens Stamper, hvor det bliver gjennemarbeidet i en Lud af hvid Sæbe, eller af Valkejord, Faaremøg, Bygmeel, Svinemøg, Urin og deslige. Almindeligst bruger man enten Sæbe eller Valkjord; naar det nu er tilstrækkelig filtet, saa at man vanskelig kan see Aabningerne mellem Traadene, bliver det udskyllet i Valkstokken og tørret. Derpaa bliver det kradset med Karter af Kartetidselen, Kartebollen, (Dipsacus fullonum), for at reise de sammenfiltede Haar paa Overfladen, og for at forberede det til det følgende Arbeide, Overskjæringen, hvorved de ulige lange Haar gjøres overalt lige lange ved en meget stor Sax (Overskjærersaxen), et Instrument, som naar det skal være godt, kan koste 30 til 40 Rigsdaler og derover. Klædet udbredes til den Ende paa et med grov Uld udstoppet Bord, og Overskjæreren fører Saxen med begge Hænder. Dette Arbeide fordrer en øvet Haand og et godt Instrument, naar det skal forrettes godt, thi paa det beroer meget af Klædets gode Udseende. Gemeenlig bliver Klædet tre Gange kradset og tre Gange overskaaret. Derpaa udspendes det i en Ramme i frie Luft, for at give det overalt lige Brede og Tykkelse. Det gjennemgaaes derpaa endnu engang med Noppejernet; alle Huller stoppes, og det stryges med et glat Bræt, hvis ene Flade er overtrukket med Liim og bestrøet med fiin Sand, hvorpaa det omhyggelig afbørstes. Endelig presses det i en stærk Skruepresse. […]. Presningen gjentages to Gange, og ved den anden presning lægges det i andre Folder, at det kan blive presset overalt. Derpaa lægges det sammen, og er nu færdigt til Salg…”

(Juul 1807, ”Klæde”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Klæde, klæthæ

SPROG

-

DEFINITION

Et stykke vævet tekstil af et hvilket som helst materiale i en hvilken som helst væveteknik. Normalt tildannet til en bestemt anvendelse, f.eks viskestykke, håndklæde og lommetørklæde.

TID

-

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Klæde / et / kaldes et stykke af linnet (hør. Red.) uldet eller silke, til at skyle og tildekke, eller viske med”. (Moth, ”Klæde”)

ODS skriver i 1928, at klæde er ” et enkelt stykke vævet stof, tildannet, tilsyet osv. til en vis anvendelse”. I rigssproget bruges ordet nu især om mindre stykker, der bruges i husholdningen, f.eks. servietter, viskestykker, haandklæder, lommetørklæder o.lign. (ODS, ”Klæde”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Klæde, klæder

SPROG

Ordet anvendes i denne betydning som oftest i flertal, klæder.

DEFINITION

De beklædningsdele, som udgør en persons eller i sjældnere tilfælde en legemsdels påklædning.

TID

-

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Klæde / den / kaldes det mand klædes i”. (Moth, ”Klæde”)

ODS skriver i 1928, at ordet i denne betydning som oftest anvendes i flertal og normalt betegner ”de beklædningsdele, der udgør en persons (sjældnere en legemsdels: se benklæder) ydre paaklædning”. (ODS, ”Klæde”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 3) optræder i følgende kilder: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen (i betydning 3) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].