Klokke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (bet. 1, bet. 2, bet. 3 og bet. 4)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Klokke, klokka

SPROG

ODS skriver: jf. ældre nydansk (ca. 1500 – 1700) klokkekaabe, oldnordisk klokka, kappe, kaabe, engelsk cloak, middelalderlatin cloca; især fagligt sprog eller dialekt. Om forskellige klædningsstykker, der minder om en klokke. (ODS, ”Klokke”)

DEFINITION

Kappe / kåbe.

TID

Se nedenfor.

FORKLARING

ODS skriver, at ordet klokke, på oldnordisk klokka, blev anvendt om kapper og kåber. (ODS, ”Klokke”)

Kalkar skriver, at en klokkekåbe er en stor kåbe og giver et eksempel på, at en sådan omtales i 1546. (Kalkar, ”Klokkekåbe”)

CITAT

Se bet. 3.

KILDER

Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].


BETYDNING 2

Se fiskebensskørt.


BETYDNING 3

VARIATIONER

Klokke

SPROG

Se bet. 1.

DEFINITION

I 1700tallet en slags spencerkjole ofte syet af ry, benyttet som underbeklædning og arbejdstøj. Omkring 1800 udvikler klokken sig til et underskørt, strikket af bomuldsgarn eller syet af vævede tekstiler som damask, bommesi og atlas. På landet fortsætter man dog med at anvende klokken i sin første version som underbeklædning og arbejdstøj ind i 1800årene.

TID

Se nedenfor.

FORKLARING

Moth skriver i sin ordbog, som er udarbejdet i perioden 1686 – 1719, at ordet klokke bl.a. anvendes om ”en langkiôl uden ermer, som kvindfolk bruger” (jf. kjol). Desuden anvendes det om ”et underskørt uden rynker”. (Moth, ”Klokke”)

Lorenzen skriver, at klokkerne omkring 1700 er en slags spencerkjole, der blev brugt som underklædning og arbejdstøj. De var helskårne og ærmeløse (jf. helskåret), ofte syet af ry i farverne rød, grøn eller blå. Der kendes ingen bevarede eksemplarer. (Lorenzen 1975, s. 26)

Lorenzen skriver, at omkring 1800 begyndte man at fremstille egentlige underskørter. Tidligere var det gamle yderskørter, der blev brugt under kjolerne. Men klokken blev nu en meget anvendelig beklædningsdel, som underklædning til empirekjolerne (jf. empirekjole). Den udvikler sig herfra til en næsten obligatorisk underbeklædning for kvinder, og anvendes helt frem til omkring 1915 – 20. Gamle kvinder på landet brugte den endnu længere. Den strikkede klokke, som ofte var af uld, blev fremstillet i mindre maskinstrikkerier, hvis den da ikke var hjemmestrikket. (Lorenzen 1975, s. 186 f.)

Andersen skriver, at klokken undertiden nævnes i skifterne omkring 1800 og giver følgende eksempler: 1793 klokke af grøn damask, 1795 klokke af bommesi, 1801 klokke af hvidt atlas. (Andersen 1986, s. 34) Fra perioden1804 til 1825 nævner hun følgende eksempler: 1811 klokke af hvid atlas, 1813 klokke af hvidt bomuldsstof, 1813 strikket klokke. Desuden omtales ”fine, hvide strikkede patentklokker” i Adresseavisen i 1812. (Andersen 1986, s. 78)

CITAT

”Klokke, forskellige klokkeformede klædningsstykker. I 1300-årene kappeagtigt mandsovertøj. I 1500-årene kvindeskørt, afstivet med metalbånd eller fiskeben (fiskeben er en tidligere betegnelse for hvalbarde. Red.). Senere betegnelse for uldent eller strikket underskørt eller underkjole. Den sidste benyttedes også som høstdragt. Se Pi. – Ordbog over det danske Sprog: Klokke 4.6.” (Andersen kartotek) ”Beg. af 1800’årene. - Strikkede Ting. -Alle vindskibelige Fruentimmer strikke nu med et Slags store Træe- eller Been- Strikkepinde ikke alene de Underklokker de selv bruge, men og Væste, Nattrøjer, Strikkeposer o.s.v. Saadanne Ting kan strikkes saaledes, at de næsten see ud, som de vare brodeerte eller vævede i allehaande Mønstre, og ere da meget skjønne. s. 14. Niels Lund: For Nordboerinder No. 1. (Det kgl. Bib.)”. (Østergård kartotek)

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986].Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek].Bech, Viben: Danske dragte. Moden 1840-1890,. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989, [Bech 1989]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares hos Else Østergård, Nationalmuseet, [Østergård kartotek].


BETYDNING 4

VARIATIONER

Klokke

SPROG

Moth skriver, at den latinske betegnelse er sudarium infantum. (Moth, ”Klokke”) Det kan oversættes til børnelommetørklæde eller børneserviet (Red.)

DEFINITION

Et tørklæde som er fastgjort til børns kjoler (jf. kjol), et slags lommetørklæde.

TID

Beskrevet af Moth i hans ordbog fra perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Klokke”)

FORKLARING

Moth skriver at ordet klokke bl.a. kan betegne: ”Et børne tørklæde, som henger fast ved siden af deres kiôl” (jf. kjol). (Moth, ”Klokke”)

CITAT

-

KILDER

Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth].