Kofte

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kofte, koft, kovte, kovt, koute

SPROG

ODS skriver, at ordets oprindelse er uvis, måske samme ord som kaftan eller fra russisk kofta. (ODS, ”Kofte”)

No.: kufte. (ODS, ”Kofte”) Sv.: kofta. (ODS, ”Kofte”)

DEFINITION

Ordet er gennem tiden blevet brugt om mange forskellige dragter til overkroppen, et fællestræk synes at være, at de havde en vis længde, som minimum ned over hoften. Koften blev anvendt af både kvinder og mænd.

TID

Helt tilbage fra bronzealderen (ca. 1700 – 500 f.Kr.) findes bevarede dragter (i egekistegravene fra Muldbjerg og Trindhøj), som vi i dag betegner kofter eller svøbedragter. Om menneskene dengang også brugte disse ord er tvivlsomt, de er her et udtryk for en brug af nyere betegnelser for genstande fra kulturer uden skriftsprog. (Red.)

For senere tiders brug af ordet se nedenfor.

FORKLARING

Moth skriver i sin ordbog fra perioden ca. 1686 – 1719: ”Kofte eller koute / en / ter. Kaldes en gemên bonde kiol” (jf. kjol). (Moth, ”Kofte”)

Lorenzen skriver, at jakken og koften for kvindernes vedkommende til dels afløser trøjen i 1700årenes sidste halvdel (jf. jakke og trøje). Af skifterne fremgår det, at disse jakker og kofter var syet af tekstiler som sirts, damask, floret, taft og tamis. Begreberne jakke og kofte synes at have været flydende hos vurderingsmændene, som udfærdigede skifterne. (Lorenzen 1975, s 97 f.)

ODS skriver, at ordet kofte for mænds vedkommende især blev brugt om en lang trøje eller en kort kjol, ofte af vadmel og almindelig benyttet af bønder og småfolk i første halvdel af 1800tallet. I rigssproget anvendes ordet ofte med en ret ubestemt betydning om en tarvelig eller grov bondefrakke eller lang trøje. For kvindernes vedkommende bruges ordet især om en trøje med skøder (jf. skøde), eller om en kort ærmeløs kåbe. (ODS, ”Kofte”)

Andersen beskriver anvendelsen af koften fra o. 1700 til 1730: ”til uformel påklædning samt til jagt og ridning kunne damerne bruge en halvlang eller kort kofte eller trøje over et skørt uden slæb. Dette var også jævne kvinders påklædning”. Koften eller trøjen var enradet med lukning fortil bestående af hægter, knapper, snøring eller nåling. Halsudskæringen var rund uden krave. Lange eller halvlange ærmer. Koften var overskåret i livet og med glat tilsat skød, der kunne have forskellig længde. Det kunne være helt eller opsplittet – flasket (jf. flasketrøje). Den sidste type gik af mode i de højere stænder i de første årtier af 1700tallet, men holdt sig meget længe i borgerlige kredse og hos bønderne. (Andersen 1977, s. 20 f.) Om tiden fra 1730 – 1770 skriver Andersen, at klædningsstykket ikke har ændret sig væsentligt fra den foregående periode, men ordet kofte bruges sjældnere. Ordet jakke vinder til gengæld indpas. (Andersen 1977, s. 59)

CITAT

-

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS].