Kristentøj

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Kristentøj, kristentøi

SPROG

Kristentøj = dåbstøj. At kristne betyder, at døbe. (Andersen 1977, s. 164)

DEFINITION

Dåbsdragt til børn i form af en lang eller kort pose med åbninger til arme og hoved, ofte syet af kostbare tekstiler, som i nogle tilfælde var genanvendt. Tilhørende drenge- og pigehue samt trøje af samme tekstil som posen ses ofte. Jf. dåbskjole og løjert.

TID

BSHL skriver, at kristentøj i Danmark blev anvendt i 1700- og 1800tallet. I overklassen blev den omkring 1800 erstattet af en lang kjole af kulørt silkestof, der senere blev til vore dages lange, hvide dåbskjole. I bondestanden holdt kristentøjet sig ind i 1800tallet. (BSHL, ”Kristentøj”)

FORKLARING

Moth skriver i sin ordbog fra perioden ca. 1686 – 1719: ”Kristen-tøi /det/ kaldes det tøi, som et barn svøbes i den dag det døbes”. (Moth, ”Kristen-tøi”)

Andersen skriver, at i 1700tallet var børn ved dåben iført et kristentøj, ”dvs. en lang eller kort pose af pragtstof. Hertil hørte ofte en drenge- og en pigehue af samme stof. Ved århundredets slutning erstattedes posen af en lang bærekjole af kulørt silketøj. Barnet kunne også ligge i en løjert”. (Andersen 1977, s. 164)

BSHL skriver, at kristentøj anvendt i bondestanden ofte var syet af genanvendte silketekstiler fra en herskabsfrues eller præstekones aflagte stadsdragt. ”Til kristentøjet hørte der i reglen en lille syet trøje og en hue. Dragten var ens for drenge og piger, bortset fra huens snit. Nogle familier havde kristentøj, der gik i arv fra generation til generation, men lige så hyppigt blev børn døbt i landsbyens fælles kristentøj. Det blev opbevaret i præstegården eller hos degnekonen, der så lånte eller lejede det ud. Da spædbørnsdødeligheden dengang var meget høj, søgte man at værge sig mod ”onde øjne” ved at anbringe forskellige beskyttende og heldbringende genstande som f.eks. sølvmønter i og på kristentøjet. Desuden blev kristentøjet, der var barnets første festdragt, ofte dekoreret med kulørte silkesløjfer og guldkniplinger”. (BSHL, ”Kristentøj”)

CITAT

”1795. - Kristentøj. - I Farvergaden No. 38 er et smukt Christentøi, blaat med Sølv, tilkiøbs paa første Sal. - Adresseavisen, Onsdagen den 16 December 1795. 1795. - Bortkomne Sager - Kristentøj. - Et hvidt Toile de Marseille Christentøi med rødt taftes Foer, garneret med stribet Floer og derpaa hvide taftes Baand med grønne Blade, samt Hette og Pigehue, er bortkommen imellem den 26 og 28 hujus i Vimmelskaftet No. 162. Tilveiebringeren loves en raisonabel Douceur, og er det pantsat eller solgt, betales det udlagte og Navnet forties af Juhl. - Adresseavisen, Mandagen den 5 Januarii 1795. 1790. - Kristentøj. - I Vimmelskaftet No 161 er indsat til Forhandling en Overdyne med Duun, en Madraz, 2 Puder, en Kobber Theemaskine, en Jernmorter, en Høvlebænk, et Theestel, et Eege-Chatol med Skab, et Christentøj, en sort Atlasses Klædning, en paille dito, en hvid Mohre dito; anvises i Stuen til Gaarden.- Adresseavisen, Fredagen den 23 Julii.” (Østergård kartotek)

KILDER

Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Mathiassen, Tove Engelhardt: Luxurious Textiles in Danish Christening Garments: Fashionable Encounters across social and geographical borders. I: Fashionable Encounters. (red. T.E. Mathiassen et. al). Ancient Textiles Series vol. 14. Oxbow Books. 2014, side 183-200. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/, [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ods, [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].