Lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


147-85.09.25.jpg

VARIATIONER

Lærred, lærret, læret, lærept, lerredt, lærith, lærth, lerudh, lærft

Lærred, nederste prøve

SPROG

ODS skriver, at det oldnordisk ord for lærred var lérept; egentlig sammensat af lin (hør) og en afledning af verbet rive (jf. det oldnordiske ord ript, tøjstykke og det oldengelske ord rift, klædningsstykke). Jf. linned. (ODS, ”Lærred”)

En.: The linen. (Juul 1807, ”Lærred”)

Ty.: Leinvand. (Juul 1807, ”Lærred”)

Fr.: Toile. (Juul 1807, ”Lærred”)

DEFINITION

Tekstil, den klassiske betydning af ordet lærred er et som oftest hvidt tekstil vævet af hørgarn i lærredsbinding. I bredere forstand benyttes ordet også om tekstiler af hamp-, blår- eller nældegarn vævet i lærredsbinding (jf. hampelærred, blårlærred og netteldug). Senere begynder man at iblande bomuld. Traditionelt siger man, at denne praksis bliver almindelig i sidste halvdel af 1700tallet, men hos nogle producenter begynder man på det før. I dag anvendes primært lærred vævet af 100% bomuld.

Lærred blev og bliver stadig fremstilles i et utal af kvaliteter: fint, groft, tætvævet, løst vævet, hvidt, farvet, trykt osv. Det får normalt forskellige efterbehandlinger, som blegning og stivning. Gennem tiden er lærred blevet anvendt til mange ting, alt efter kvaliteten blev det (og bliver det til dels stadig) benyttet til f.eks. skjorter, undertøj, sengetøj, håndklæder, sække og sejl.

TID

Se hør.

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Lerredt / det / kaldes det som er vævedt af hør- blâr- hampe- katûn- eller nelde gàrn …” (Moth, ”Lerredt”)

Om katun skriver han: ”Katun / det / kaldes bomûld, eller det lerret, som deraf er giôrt”. (Moth, ”Katûn”)

Ovenstående tyder på, at man allerede på Moths tid kender til lærred vævet af bomuld. Men det er også en mulighed, at han anvender ordet lærred som en mere overordnet betegnelse, der også dækker de lærredsvævede bomuldstekstiler (se lærredsbinding) med og uden trykte mønstre, som i stor stil blev importeret fra Asien på daværende tidspunkt.

Juul skriver i 1807, at lærred er vævet af hør i lærredsbinding. Af alle tekstiler er lærred, det mest udbredte, det produceres derfor i store mængder og i stor mangfoldighed. Finheden varierer fra det fineste kammerdug til det groveste sækkelærred. Kvaliteten afhænger af trådenes finhed, og hvor jævnt spundne de er samt af vævetæthed, blegning og den øvrige efterbehandling.

Lærred væves af enten farvet eller ufarvet garn. Det som væves af farvet garn, er enten stribet eller ternet. Det lærred som væves af ufarvet garn sælges enten ubleget eller bleget og appreteret (se blegning og appretering).

Blegningen er en vigtig delproces i lærredsproduktionen, et godt bleget lærred kan prismæssigt indbringe dobbelt så meget som et ubleget. De hollandske blegerier er til alle tider blevet anset for at være de bedste. Herefter følger en meget detaljeret beskrivelse af efterbehandlingen herunder blegningen (se citat nedenfor).

Lærredsproduktionen i Holland og Flandern kan følges langt tilbage i tiden, lærred fra Flandern omtales allerede i det 8. og 9. årh. Kvaliteten overgik alt andet og udvalget af forskellige typer var stort. ”og de staae endnu høyt (Holland og Flandern. Red.), skjøndt Krig, Urolighed og andre Landes stigende Industrie har bragt dem i den seenere Tid til at synke”. Der produceres nemlig nu (i 1807) også udmærket lærred i Frankrig, England, Skotland, Irland og Tyskland. I Danmark ”har man i den senere Tid begyndt at ophjelpe Lærredsfabrikationen; men endnu er denne Industrigreen i sin Barndom, og de Lærreder, Linnedmanufakturet i Kjøng eller de adspredte Linnedvævere levere, kan vel være stærkt og godt, men det er hverken saa fiint, heller ikke saa smukt; ey engang saa godt Kjøb som det Lærred der indføres fra Sverrige, Tydskland, Frankrige og England”. (Juul 1807, ”Lærred”)

I begyndelsen af 1800tallet var det åbenbart ikke velset, at en del lærred nu blev vævet delvist af bomuld. Rawert skriver i 1831: ”Ligesom irsk og skotsk Lærred væves med iblandet Bomuld, saaledes blande nu ogsaa de franske Fabrikanter Bomuld i deres Batist, og ikkun med megen Forsigtighed kan man sikre sig for dette Bedrageri. Det ægte Batist er ruere og koldere at føle, har flere Knuder, seer mere graaagtigt ud, men har mere Glands, og ikke saamegen Lu. Vil man fuldkomment overbevise sig om Ægtheden, oplukkes et Stykke, og naar noget i Længden af Islætstraaden udtrækkes, brister let Bomuldstraaden, hvorimod Lærredstraaden udholder Trækket”. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Batist”)

CITAT

”… Maaden hvorpaa Hollænderne behandle Lærredet i Blegen er følgende: først lægges Lærredet i Blød i en svag Lud, eller endnu bedre i varmt Vand, blandet med Rugmel. Efter 6 til 12 Timer begynder denne Materie at gjære, hvorved Lærredet opsvulmer, og maae nedtynges med et Laag. Efter 36 Timer ophører Gjæringen og nu tages Lærredet op, valkes paa en Valkemølle (se valkning. Red.), eller bankes og udskylles, hvorpaa det lægges paa Blegen for at tørres. Derpaa pakkes det ned i et Kar og overgydes med en Lud af Potaske eller Soda, blandet med en tyvende Deel Sæbevand af Grønsæbe. Denne Lud heldes lunken paa Lærredet og saasnart den er bleven kold tappes den af, varmes og øses atter paa Lærredet. Imidlertid træder man Lærredet med Fødderne og fortsætter dette Arbeide i fem til sex Timer, hvorpaa man til sidst lader det ligge roligt i Luden i tre til fire Timer. Det er dette Arbeyde man kalder at byge. Nu tages Lærredet ud af Bygekarret og lægges paa Blegen, hvor det bestandig holdes vaadt ved Vanding. Paa Blegen bliver det liggende en Dag, og derpaa byges det atter og saaledes vedbliver man i fem Uger at byge een Dag, og blege den anden. Ved de sidste Bygninger gjøres Luden noget svagere. Derpaa udbreder man et lag Lærred i et stort Kar, overgyder det med Kjærnemelk eller Suurmelk blandet med en Trediedeel Vand, og træder det med Fødderne; derpaa atter et Lag Lærred og Kjærnemelk, og saaledes vedbliver man, at lægge Lag paa Lag af Lærredet, overgyde det med Kjærnemelk, og stampe hvert Lag for sig, til Karret er fuldt, da man holder Lærredet nedtynget i Kjærnemelken med et Laag, som er gjennemboret med Huller. Her bliver nu Lærredet liggende i 5 til 6 Dage, i hvilken Tid det gjærer. Derpaa skylles det ud, vaskes med Sæbe, lægges paa Blegen, tørres og dyppes endelig i tynd Stivelse, hvori man har kommet noget Blaaelse. Tilsidst rulles det og indpakkes til Forsendelse …”.

(Juul 1807, ”Lærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].