Lavalsk lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Lavalsk lærred

SPROG

Navngivet efter byen Laval i Nordvestfrankrig.

DEFINITION

Tekstil, lærred fremstillet i forskellige kvaliteter, beskrives som noget af det bedste franske lærred. Fremstillet i og omkring byen Laval (Frankrig).

Vedr. materiale: Lærred blev oprindelig vævet af hør. I sidste halvdel af 1700tallet begynder nogle producenter så småt at iblande bomuld. Senere væves det ofte helt eller delvist af bomuld. Se lærred.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Lavalsk Lærred”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Lavalsk Lærred” og tillægget ”Linnede Varer, Lavalsk Lærred”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at lavalsk lærred er et fransklærred, som væves i og omkring Laval i stort antal og i forskellige typer. Det regnes blandt de bedste franske lærreder, og sælges til hele Frankrig samt til Portugal og Spanien. (Juul 1807, ”Lavalsk Lærred”)

Rawert skriver i 1831, at nogle typer lavalsk lærred sælges helbleget, andre halvbleget eller ubleget (se blegning). I Belgien er man nu (i 1831) også begyndt at fremstille et lærred af samme slags som det lavalske. (Rawert 1831, ” tillægget ”Linnede Varer, Lavalsk Lærred”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].