Mahout

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Mahout, mahouts

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet af uld, klæde. Jf. halvklæde og levantisk klæde.

TID

Omtales af Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Levantisk klæde”)

FORKLARING

Rawert skriver i 1831, at mahout er et klæde, som eksporteres til Levanten (ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred). Det tilhører en gruppe tekstiler, som overordnet betegnes levantisk klæde. Det er ”af ringere Uld end Serailklæde, men valket stærkere (se valkning. Red.) og derfor ogsaa kostbarere”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Levantisk klæde” og ”Uldent Tøi, Mahouts”)

Jf. carcassonnerklæde.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].