Manchester

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Manchester, manchesterfløjl

SPROG

Opfundet i byen Manchester (England), heraf navnet.

En.: Velveret (de kraftige kvaliteter), Blain fustian (de lette kvaliteter). (Juul 1807, ”Manchester” og Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Manchester“)

Ty.: Manchester, Baumwollensammt. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Manchester“)

Fr.: Velours de coton. (Juul 1807, ”Manchester” og Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Manchester“)

DEFINITION

Tekstil, fløjl vævet af bomuld, oprindelig med fladedækkende luv eller luv, som danner striber (riflet fløjl), senere dækker ordet udelukkende over en skudfløjl (se fløjl) hvor luven danner striber på langs af stofbanen. Normalt vævet af ren bomuld, men kæde af hørgarn forekommer. Opfundet i Manchester (England), senere vævet mange steder i Europa. Anvendt til beklædning og møbelbetræk.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Textilbogen i 1946. (Juul 1807, ”Manchester”; Rawert 1831, ”Manchester”; Textilbogen, bd. 1, s. 153 f.)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at manchester er en kædefløjl (se fløjl) vævet af bomuld. Til de ringere kvaliteter er kæden (se kæde) dog af hørgarn. England producerer den største mængde og den bedste kvalitet, især byen Manchester, hvor tekstilet er opfundet. De finere kvaliteter har grundvæv (se fløjl) i kipperbinding og de grovere i lærredsbinding. Det fremstilles i alle farver.

Visse steder i Frankrig produceres manchester, som er næsten lige så godt som det engelske. Nogle af de franske producenter væver ”ikke alleene glatte men ogsaa stribede Manchestere, som ere meget gode”. (På den tid var manchester altså langt fra altid riflet, som senere) På det seneste (o. 1807) er man også begyndt at fremstille manchester i Tyskland, men det er ikke af samme gode kvalitet som det engelske. ”I Danmark ere ogsaa Manchester-Fabrikker, som levere gode Tøyer, men ikke i tilstrækkelig Mængde”.

Det såkaldte sommermanchester er et ”glat” (dvs. ikke riflet) bomuldstekstil med grundvæv i kipperbinding. Det er meget tykt og stærkt især det engelske, som også udemærker sig ved dets smukke appretur (se appretering). (Juul 1807, ”Manchester”)

Rawert skriver i 1831, at dette fløjl egentlig kan deles i to typer: ”manchester” og ”bomuldsfløjl”. De ligner hinanden og er begge vævet af bomuld, men væveteknikken er forskellig. ”Manchester” er en skudfløjl og de forskellige varianter sælges under navne som: thikset, velvet, felpel, velveteen og velveret. ”Bomuldsfløjl” er en kædefløjl, som er finere end manchester. Undertiden forbliver både ”manchester” og ”bomuldsfløjl” uopskårne (dvs. at flortråden, der skal danne luven ikke skæres op, se fløjl) eller til dels uopskårne.

Der findes mange varianter: hvidt, farvet, trykt, sommer- og vintermanchester. Til de simplere anvendes hørgarn til kæde. (Rawert 1831, ”Manchester”)

Textilbogen skriver i 1946, at manchesterfløjl, jernbanefløjl eller corduroy (se corderoj) alle er skudfløjler vævet af bomuld, ” men i Modsætning til velveteen har de ikke en jævn, glat Overflade, idet de er stribede i Længderetningen og oftest har twillvævet Grundvare (grundvæv i kipperbinding, jf. fløjl. Red.). Striberne fremkommer ved at lade Florskudtraadene rækkevis binde over de samme Kædetraade; disse Fløjler har derfor i Raavaren mere tydelige fremtrædende Længdefloteringer (florskudtråde der ligger løst over et antal kædetråde. Red.), der i større Grad muliggør Opskæring ved Hjælp af Maskine”. (Textilbogen, bd. 1, s. 153 f.)

BSHL skriver i 1975, at ”manchesterfløjl” er en riflet skudfløjl, som oprindelig blev vævet af ren bomuld. Det kaldes også corduroy (se corderoj) og jernbanefløjl. Anvendes til beklædning og møbelbetræk. (BSHL, ”Manchesterfløjl”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth].