Manchet

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Manchet, manschet, mansket

SPROG

Ordet kommer af det franske manchette, som er en diminutiv (ord som betegner en formindskelse) af manche, ærme, dvs. lille ærme. (ODS, ”Manchet)

DEFINITION

Afslutningen på et ærme forneden. Kan også være et selvstændigt klædningsstykke, som gøres fast omkring håndleddet eller længere oppe på armen. Endelig kan en manchet også være afslutningen på en handske. Manchetter har gennem tiden haft mange forskellige udformninger og er blevet fremstillet af mange forskellige materialer.

TID

BSHL skriver, at manchetter blev en vigtig modedetalje i renæssancen. (BSHL, ”Manchet”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1975, at manchet oprindelig var en fransk betegnelse for en markant afslutning på et ærme. En manchet kan dog også være et selvstændigt klædningsstykke, der gøres fast omkring håndleddet. Sådanne løse manchetter var tidligere almindelige til herreskjorter.

Manchet kan også være afslutningen på en handske.

Manchetter blev i renæssancen en vigtig modedetalje, samtidig med at det hvide hørlærred begyndte at spille en rolle til fremstilling af kropslinned. Man lod manchetterne på skjorten stikke frem under trøjeærmerne, og for særlig at fremhæve dem blev de pibet ligesom kraverne. På samme måde som kraverne blev manchetterne i de følgende århundreder større og blødere og bestod efterhånden helt af kniplinger.

I dag er manchetter enkelte eller dobbelte glatte afslutningskanter på skjorter, syet på samme måde som linninger. De kan sys både med og uden overfald, afhængig af ærmeslidsens udformning. Lukkes med knap og knaphul eller trense, med manchetknapper og knaphuller eller med trykknapper. Er ærmet bredt nok kan manchetten sys sammen i siden, hvilket også kaldes en ærmelinning. (BSHL, ”Manchet”)

Juul skriver i 1808, at ”manschetter” er en ”Pyntartikel”, som sælges af ”Modehandlere”. De fremstilles af forskellige tekstiler især kniplinger, netteldug, musselin, flor, batist, filet m. m. (Juul 1807, ”Manschetter”)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].