Marly

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Marly, marli

SPROG

Jf. bet. 2.

DEFINITION

Tekstil, vævet i forskellige blandinger af hør, silke og uld eller af bomuld og silke, væveteknik ukendt. Sort, hvidt eller med tern, forskellige finheder, ofte stivet (se stivning). Fremstillet i bl.a. Tyskland og Holland. Især anvendt til for i ”Fruentimmer Pynt”

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Marly”; Rawert 1831, ”Flor”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at marly er et tekstil af hør, silke og uld eller af bomuld og silke. Det er sort eller hvidt, stor- eller småternet og mere eller mindre fint. Fremstillet i bl.a. Sachsen (nu delstat i Tyskland) og Berlin (Tyskland). (Juul 1807, ”Marly”)

Rawert skriver i 1831, at marly er et netagtigt tekstil af hør, silke og uld eller af silke og bomuld. Det er hvidt eller sort og mere eller mindre åbent i vævningen, forskellige finheder: groft, middelfint og fint. Kommer ofte fra Haarlem (Holland) og fra Bøhmiske fabrikker beliggende ved den Sachsiske grænse (Bøhmen: nu Tjekkiet). Marly fremstillet af bomuld og silke leveres fra forskellige tyske fabrikker f.eks. i Berlin, Sachsen, Thüringen m.fl. Marly benyttes især til for i ”Fruentimmernes Pynt, til hvilket Øiemed det erholder en stiv Appretur (se stivning og appretering. Red.)”. Det er til dels blevet fortrængt af book-muselin (se bethilles).

Det lader til, at ordene marly og marlyflor har været brugt i flæng, og at grænserne for hvornår et tekstil var det ene eller det andet var flydende, en meget åbentvævet marly kunne f.eks. med lige så stor ret kaldes marlyflor, som et tætvævet marlyflor kunne kaldes marly. For nemheds skyld benyttede man undertiden også blot ordet marly om marlyflor.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Marly, marli

SPROG

BSHL skriver, at disse kniplede bånd er navngivet efter landsbyen Marly ved Versailles (Frankrig). (BSHL, ”Marly”)

DEFINITION

Bånd, smalle kniplede bånd, især fremstillet i Normandiet (Frankrig).

TID

BSHL skriver, at sådanne bånd blev moderne i 1700tallet. (BSHL, ”Marly”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1975, at marly er smalle kniplede tylsbånd, som blev moderne til dekoration på klædedragten i 1700tallet, en mode som især Marie Antoinette tog til sig. Båndene blev fremstillet i stort tal hovedsagelig i Normandiet. Senere er navnet også gået over til at betegne et stormasket gaze-stof (se marlyflor). (BSHL, ”Marly”)

Andersen skriver i 1951, at ”marli” er en netagtig knipling eller stærkt, stift gaze (se marlyflor). (Andersen 1951, s. 235)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: ”Anna Sophies dragter”. I Dronning Anna Sophie. Festskrift til Lehnsbaron H. Berner Schilden Holsten i anledning af hans 70 års dag 18. juli 1951. Kbh. 1951, s. 131 – 148, 235, [Andersen 1951]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].