Mohair

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


Betydning 1

Variationer

Angoriske geedehaar, angoriske gedehår, mohair

SPROG

DSDE skriver om ordet mohair: ”eng., af arab. mukhayyar ’det foretrukne’; formen påvirket af eng. hair ’hår’”. (DSDE, ”mohair”)

Eng.: mohair (Meyer 1924, ”Angorauld).

Ty.: angorische ziegenwolle (Juul 1807, ”Angoriske Geedehaar”).

Fr.: poil de chevre d’angora (Juul 1807, ”Angoriske Geedehaar”); poil de chèvre (Meyer 1924, ”Angorauld”).

DEFINITION

Uld fra den asiatiske gederace angorageden, navngivet efter byen og området Angora (Ankara, Tyrkiet). Opdrættes nu også i bl.a. USA, Sydafrika, Frankrig og Spanien. Ulden er glansfuld og glat, den har ringere filtningsevne end alm. fåreuld. Anvendes bl.a. til beklædning, møbelplys og strikkegarn.

TID

Omtales af Juul i 1807. (Juul 1807, ”Angoriske Geedehaar”).

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at hårene er hvide og glansfulde, med en længde på 10 – 15 cm hos unge dyr og 22 – 30 cm hos ældre dyr. Mohair har ringere filtningsevne end alm. fåreuld. I 1995 produceres størstedelen i USA og Sydafrika. Mohair kan bruges alene eller i blandinger med anden uld, anvendes mest til plaider, tørklæder, overtøj, møbelplys og strikkegarn. (BSHL, ”Mohair”)

Textilbogen skriver i 1946, at mohair findes i både hvide, grå og sorte kvaliteter, og at hårståenes længde er afhængige af klimaet. I koldere klimaer klippes der en gang om året og ulden bliver omkring 25 cm lang, i varmere klimaer klippes der to gange om året og ulden bliver ca. 15 cm lang. Tidligere (dvs. før 1946) blev mohair i stort omfang anvendt til kjolestoffer og foerserge (se serge), omkring 1946 anvendes det mest i møbelplys og til pelsimitationer. (Textilbogen 1946. Bd. 1, s. 22)

Salmonsen skriver i 1915, at en ged giver 1250 – 2200 g uld ved hver klipning. (Salmonsen, ”Angorauld”)

Juul skriver i 1807 og Meyer i 1924, at man tidligere fejlagtigt brugte betegnelsen kamelhår om ulden fra angorageden og andre geder. Jf. kamelgarn. Se citat. (Juul 1807, ”Angoriske Geedehaar”; Meyer 1924, ”Angorauld”)

Salmonsen skriver i 1919, at angorageden undertiden kaldes for en kamelged (Salmonsen, ”Kamelged”), og ”Kamelhaar benyttes som Regel som Betegnelse for Angorauld, men er egl. De lange, gulgraa til brungraa Uldhaar fra Kamelens og Dromedarens Hals, Ryg og Bug. (…)”. Se kamelot.(Salmonsen, ”Kamelhaar”)

CITAT

Nr. 1: ”Angoriske Geedehaar, Ulden af den angoriske Ged (capra angorensis), der har sit Navn af Staden Angora i Lille-Asien, dens Fædreneland, men som ogsaa findes paa flere Steder i Orienten. Dyret har en kortere Krop, men høyere Been end vore almindelige Geeder, lange, nedhængende Øren og spiralformige Horn. Det mærkelige ved den er dens Haar, der er fiint og blødt som Silke, skinnende hvidt og 9 til 10 Tommer langt, dog findes det ogsaa stundom blandet med rødbrune Haar, ligesom der og gives enkelte Geder af dette Slags, der ere rødbrune. For at Haarene skal blive fuldkommen fiine og lange, kæmmes og vaskes Geden idelig. Man indbefatter den angoriske Gedeuld tilligemed Haarene af andre Geder under det almindelige, men urigtige Navn Kameelhaar. Egentlig skulde det hede Kæmelhaar, thi en Geed kaldes paa arabisk Kæmel. Da Tyrkerne havde forbudet udførselen af angoriske Gedehaar i uspunden tilstand, saa kommer den ægte og lange Uld ikke til os uden giennem Snighandelen. Derimod udføres de kortere Haar og udskuddet til brug for Hattemagere og Tøifabrikanterne i Baller og Sække paa 50 til 100 tyrkiske Okas. Saavel denne Uld, som det deraf spundne Garn hvoraf dog den tyrkiske Keiser har forbeholdt sit Hof den fiineste Sort, udgiør en af de vigtigste Artikler i den levantiske Han-del og udføres til Marseille, London, Livorno, Venedig, Ancona og Amsterdam. Paa dette sidste sted koster Pundet af Ulden gemeentlig 8 til 10 Rigsdaler. Garnet er befiende under Navn af Kameelgarn”. (Juul 1807, ”Angoriske Geedehaar”)

Nr. 2: ”Angorauld, Mohair, faas af Angorageden, Capra angorensis, opr. kun fra Omegnen af Angora (Ankara, Tyrkiet. Red.) i Lilleasien, men nu akklimatiseret i Kaplandet (tidligere sydafrikansk provins. Red.), Australien, Kalifornien, Frankrig og Spanien. Haarene er lange, indtil 30 cm, fine, bløde, med stærke Kruser og silkeagtig Glans. Farven er oftest hvid, undertiden graa, sjældent sort, og de rent hvide og sorte Sorter er de kostbareste. En ged giver ved hveer klipning 1250 – 2500 gr Uld. Tidligere indførtes til Europa kun det af Ulden spundne Angoragarn, Kamelgarn ell. Mohairgarn og de heraf vævede Kamelots, Serge og sjaler (Se >kamelot og >serge. Red.); men nu indføres næsten udelukkende Ulden, som oparbejdes til Garn, navnlig i England (Bradford, Manchester), i Frankrig i Roubaix og Lille og enkelte Steder i Tyskland”. (Salmonsen, ”Angorauld”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 - 2001. [DSDE] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].


Betydning 2

Variationer

Mohair

SPROG

Eng.: permo. (Textilbogen. Bd. 1, s. 191)

DEFINITION

Tekstil fremstillet helt eller delvist af mohair (se mohair bet. 1). Andre materiale som kunne indgå var alpaka, lustreuld og bomuld. Som regel vævet i lærredsbinding. Mest anvendt til kjoler.

TID

Omtales af BHB i 1943 og Textilbogen i 1946. (BHB, ”Mohair”; Textilbogen, bd. 1, s. 191)

FORKLARING

BHB skriver i 1943, at mohair er et halvuldent tekstil, som regel vævet i lærredsbinding, med kæde af bomuld og skud af mohair. (BHB, ”Mohair”)

Textilbogen skriver i 1946, at tekstilet mohair som regel er vævet i lærredsbinding af mohair og eventuelt alpaka eller lustreuld. Kædegarnet er tvundet af en bomulds- og en mohairstreng, men bomulden karboniseres bort i efterbehandlingen (se karbonisering), hvilket giver en særlig effekt. Stoffet er glansfuldt, krøller ikke og skyer støv. Det er køligt og derfor velegnet til sommerkjoler. (Textilbogen, bd. 1, s. 191)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].