Mor

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Mor, mohr, moor

SPROG

Fr.: Moir. (Juul 1807, ”Mohr”)

DEFINITION

Repsvævet tekstil (se reps), en slags gros de Tours. Normalt af silke, men forekommer også med kæde af silke og skud af uld, bomuld eller hør, som oftest vatret (se moirering). Kan have indvævet blomstermønster, eller være vævet med skud af skiftevis guld- og sølvtråd. Især fremstillet i England og Frankrig. Anvendt til beklædning, tapeter m.m. Jf. moire.

TID

Hos Kalkar ses et eksempel på at mor omtales i en skriftlig kilde fra 1698. (OTDS, ”Mor”)

Omtales hos Moth i perioden ca. 1686 -1719. (Moth, ”Môr”)

Omtales hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Mohr”; Rawert 1831, ”Mohr”)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Môr. Et slags silkestof”. (Moth, ”Môr”)

Juul skriver i 1807, at ”mohr” er et tekstil, der væves fuldkommen som gros de Tour, blot er det ikke helt så ”stærkt i Traadene”, om end det væves meget tæt og fast. Normalt væves det af silke, men det fremstilles også med kæde af silke og skud af uld, bomuld eller hør. Som oftest bliver mor vatret, hvilket foregår ved at presse det fugtige tekstil mellem varme kobbervalser (se moirering). Der fremstilles også blomstret mor og guld- og sølvmor, i hvilket skuddet er skiftevis en guld- og en sølvtråd. Mor uden mønster er vatret på begge sider, den blomstrede kun på retsiden. Det engelske mor går for at være det bedste, men det franske fra Lyon er akkurat lige så godt. (Juul 1807, ”Mohr”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Mohr”)

ODS skriver i 1933, at mor er et tekstil af silke, bomuld eller hør, som ved efterbehandling har fået et vatret udseende. Nævner også guld- og sølvmor. Det anvendes til kostbare klædninger eller tapeter. (ODS, ”Mor”)

CITAT

Adresseavisen, Mandagen den 10 Maj 1762:

”Hos Mad. Malling i Compagniestræde, næst ved Hr. Justitzraad Smith, er til Kiøbs at bekomme: et Sølvmors Christentøy, en grøn Damastes Slaprok med Vest og en Alen af samme Tøy, en dito Barne=Løyert, et Gravour, er rødt Taftes Overtræk til en Dyne, en fiin Damastes Dug og tolv dito Servietter, tolv Manchet=Skiorter og et Stk. fiint Lærret paa 18 og en halv Alen.”

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].