Nælde

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Nælde, nelde, nelle, nald, nalde, næthlæ, nætlæ

SPROG

DDO skriver at ordet er dannet af en rod med betydningen sno, binde og knytte, som henviser til anvendelsen af plantens fibre til net og vævninger. (DDO, ”Nælde”)

Sv.: Nässla. (DDO, ”Nælde”)

En.: Nettle. (DDO, ”Nælde”)

Lat.: Urtica. (DDO, ”Nælde”)

DEFINITION

Planteslægt hvoraf der i Danmark findes to arter, der er almindeligt udbredt over hele landet. Den ene er den enårige liden nælde (urtica urens), den anden er den flerårige stor nælde (urtica dioica), også kaldet brændenælde. Af disse planters stængler kan der udvindes fibre, der egner sig til fremstilling af tekstiler. Forarbejdningsprocessen fra plante til garn er omtrent den samme som for hør.

TID

BSHL skriver, at brændenælden er en meget gammel europæisk tekstilplante, der blev udnyttet allerede i forhistorisk tid. I Leipzig (Tyskland) fandtes der helt op til 1723 et manufaktur (en virksomhed), der fremstillede nældegarner og fintvævede nædetekstiler, såkaldt netteldug. Udvindingen kan ikke længere betale sig, men i perioder med knaphed på råmaterialer til tekstilfremstilling har man anvendt nælder, f.eks. under 2. verdenskrig. (BSHL ”Brændenælde”)

FORKLARING

DSD skriver, at nælde er en slægt af en- eller flerårige planter i nældefamilien med ca. 50 arter udbredt over hele verden. Fibrene, bastfibre, blev tidligere udnyttet til tekstilfremstilling, bl.a. vævning af netteldug. I Danmark findes to arter, der er almindeligt udbredt over hele landet. Den ene er den enårige liden nælde (urtica urens), den anden er den flerårige stor nælde (urtica dioica), også kaldet brændenælde. (DSD, ”Nælde”)

BSHL skriver i 1975, at det er brændenældens stængel, som indeholder spindbare bastfibre, der kan udnyttes til tekstilfremstilling. Udvindingen af fibrene, der ikke som i hør og hamp ligger i større bundter, men mere eller mindre enkeltvis mellem barkcellerne, kan ske ved rødning, skætning og hegling (se hør) eller ved en alkalisk (basisk) kogning af stænglen med en efterfølgende afrivning af bastlaget. (BSHL, ”Brændenælde”)

CITAT

… Stænglerne kunne og tilberedes paa samme Maade som Hamp. Som bekjendt virkede man tilforn deraf et Tøy, der blev kaldet Netteldug, som dog er gandske forskjellig fra den saakaldte Netteldug, der beredes af Bomuld. Adskillige russiske Folkeslag virke af den tilberedte Nelde ikke alene deres Fiskegarn, men ogsaa allehaande Klædemon (klædningsstykker. Red.), og i China forfalskes endog Silketøy dermed, da man bruger de fineste Traade til Islet (skud. Red.). I Norge tilberedes af Nelden et taaleligt Blaarlærred (blårlærred. Red.), som der kaldes Strie. Paa nogle Steder i Tyskland har man i de sildigere Aar anstillet Forsøg med Nelde-Planten, hvis heldige Udfald har bevist, at dette Product fortjener vor Opmærksomhed. Vil man benytte Stenglerne, som Hamp maae de ikke afhugges, førend Frøet er guult, derpaa udspredes, tørres og knuses især i Ledene, hvor Traaden ellers let springe. I øvrigt behandles den som Hør, hvorpaa Trevlerne kartes og spindes som bomuld …”.

(Juul 1807, ”Nelde”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Den Danske Ordbog, Moderne dansk sprog. http://ordnet.dk/ddo (anvendt 2014), [DDO]. Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2014), [DSD]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), (omtaler dog ikke dens anvendelse til tekstilfremstilling), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].