Netteldug

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Netteldug, neldedug, nældedug

SPROG

Ordet er sammensat af nettel / nælde og dug i betydningen et stykke tekstil, altså et tekstil fremstillet af nælder.

DEFINITION

Tekstil, oprindelig vævet af garn fremstillet af fibre fra nælder, beskrives som fint, jf. nælde. Senere fremstilles netteldug af tyndt bomuldsgarn til et fint tekstil, som i en periode opfattedes som identisk med musselin. Netteldug af nælder og netteldug af bomuld blev normalt begge vævet i lærredsbinding og har lignet hinanden trods forskellen i materiale.

TID

BSHL skriver, at i Leipzig (Tyskland) fandtes der helt op til 1723 et manufaktur (en virksomhed), der fremstillede nældegarner og netteldug. (BSHL, ”Brændenælde”)

Både Juul i 1807 og Rawert i 1831 opfatter netteldug som værende identisk med musselin, dvs. et tekstil vævet af bomuld. (Juul 1807, ”Netteldug” og ”Mousselin”; Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Mousselin”)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Neldedug / det / Er fînt lerret (lærred. Red.) af nelle gàrn”. (Moth, ”Neldedug”)

Kalkar skriver blot, at ”nældedug” er det samme som ”netteldug” og henviser til Moth. (OTDS, ”Nældedug”)

Juul henviser under opslaget ”Netteldug” til ”Mousselin”, men omtaler i øvrigt ikke begrebet netteldug under ”Mousselin”. Så underforstået opfatter han i 1807 de to tekstiler som identiske. (Juul 1807, ”Netteldug” og ”Mousselin”)

Rawert henviser ligeledes til ”Mousselin” under opslaget ”Netteldug”. I opslaget ”Mousselin” skriver han: ”Mousselin, ogsaa kaldt Netteldug, fordi det ligner det forhen af Nelder forfærdigede Tøi, er et tyndt vævet, halv gjennemsigtigt, fint Bomuldstøi”. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Mousselin”)

ODS skriver i 1933, at ordet oprindelig blev anvendt om fine tekstiler vævet af nældefibre, senere anvendes det om bomuldstekstiler, som musseliner og batister, der ligner det oprindelige netteldug (se musselin og batist). (ODS, ”Netteldug”)

BSHL skriver i 1975, at netteldug oprindelig var et fintvævet tekstil med et blødt fald, fremstillet af fibre fra brændenælden. I dag bruges betegnelsen om meget fine lærredsvævninger af hør og bomuld. (BSHL, ”Netteldug”)

CITAT

Adresseavisen skriver i 1790 under bortkomne sager:

”I Løverdags Aften den 9 d. M. er bortstiaalet en hvid Sukkerduns Trøye og Skiørt, et fiint Sukkerduns Tørklæde med rød Bord og merket M. med hvid Traad, samt et hvidt Netteldugs Tørklæde med stribet Bord og et broget Cattuns Tørklæde, som alt er taget af et Kar, hvori det laae i Vand i Gaarden No. 279 paa Christianshavn.” – Adresseavisen No. 1790 No 7

[Østergård kartotek].

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].