Pelsværk

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Pelsværk, peltsverk, pelleterie, pelteri

SPROG

-

DEFINITION

Ordet anvendes dels om et dyreskind med hårlag eller stykker af et sådant, dels om forskellige pelsvarer, herunder beklædningsgenstande helt af pels og endelig om forskelligt pelsudstyr på beklædningsgenstande (kanter, kraver, besætninger o.lign.). Jf. pels.

TID

Skind er mennesket ældste materiale til fremstilling af beklædning, men hvornår man begynder at anvende selve ordet pelsværk er uvist.

Ordet ”Peltsverk” indgår i Moths ordbog, perioden ca. 1686 -1719 (men ingen tilhørende forklaring). (Moth, ”Peltsverk”)

FORKLARING

ODS skriver i 1936, at ordet pelsværk dels anvendes om det enkelte skind med hårlag, dels om pelsvarer og i almindeligt sprog også om forskelligt skindudstyr på beklædningsgenstande. (ODS, ”Pelsværk”)

Både Juul og Rawert anvender i henholdsvis 1807 og 1831 ordet pelsværk i den først nævnte betydning, dyreskind med hårlag. De opremser begge en lang række pelse fra forskellige dyr og forklarer hvordan pels garves, jf. pels. Desuden gennemgåes de vigtigste leverandører af pelse, som på daværende tidspunkt er Rusland og Canada. Begge skriver at ”Foerværk” og ”Pelleterie” er synonymer til pelsværk. (Juul 1807, ”Pelsværk”; Rawert 1831, ”Pelsværk”)

Kalkar skriver også, at ”pelteri” betyder pelsværk. (OTDS, ”Pelteri”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].