Rakitscher

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Rakitscher, rachitscher, raketser hør

SPROG

-

DEFINITION

Rakitscher er navnet på en af de bedste typer uheglet hør fra bl.a. Rusland og Polen.

TID

Omtales af Moth i perioden ca. 1686 -1719, Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Moth, ”Raketser hør”; Juul 1807, ” Hør”; Rawert 1831, “Hør”)

FORKLARING

Opslaget ”Raketser hør” indgår i Moths ordbog fra perioden ca. 1686 -1719, der er ikke nogen forklaring tilknyttet, men det er formentlig det samme som rakitscher. (Moth, ”Raketser hør”)

Juul skriver i 1807, at den uheglede hør (se hør), som importeres til Danmark mest kommer fra Rusland og Polen. Der findes forskellige typer hvoraf rakitscher er en af de bedste. Den heglede hør sælges under andre navne. (Juul 1807, ” Hør”)

Rawert opremser i 1831, forskellige typer rakitscher fra forskellige lokaliteter, til dels opkaldt efter produktionssteder i Østeuropa. (Rawert 1831, ”Hør”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].