Rask

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


245-83.09.21.jpg

VARIATIONER

Rask, rasch, ras, rass, raz

SPROG

ODS skriver, at rask oprindelig er et tekstil fremstillet i Arras i Nederlandene (nu i Frankrig). Ordet er sandsynligvis afledt af middelnedertysk arras(ch), på dansk arrask. (ODS, ”Rask”)

Rask forveksles undertiden med silketekstilet ras.

En.: Rash. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Rask”)

Ty.: Rasch. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Rask”)

Fr.: Raz, rasè. (Juul 1807, ”Rask”); ras. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Rask”)

DEFINITION

Tekstil vævet i kipperbinding af uld. Tekstilet findes også med kæde af uld og skud af bomuld eller kamelhår (se kamelgarn). Beskrevet som let, tyndt og ”ret tarveligt”. Vævet af såkaldte raskmagere mange steder i Europa, bl.a i England, Frankrig og Tyskland, men også i Danmark. Anvendt til beklædning, gardiner, forhæng mm.

TID

Hos Kalkar ses et eksempel på, at rask nævnes i en skriftlig kilde fra 1574. (OTDS, ”Rask”)

Hos Lorenzen ses et eksempel på, at rask nævnes i et skifte fra 1679. (Lorenzen 1975, s. 13)

Omtales også af Moth i perioden ca. 1686 -1719, Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Moth, ”Rask”; Juul 1807, ”Rask”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Rask”)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 – 1719: ”Rask / et / Er et slags ulden stof”. (Moth, ”Rask”)

Juul skriver i 1807, at rask er et tyndt uldent tekstil vævet i kipperbinding, det er en slags serge og adskiller sig kun herfra ved at være smallere og have en ringere appretur (se appretering). Hovedparten af disse tekstiler væves af de såkaldte raskmagere (vævere specialiseret i fremstilling af rask) i mange forskellige varianter. I almindelighed består kæden (se kæde) af ”vaskeuld” (sikkert det samme som kartet uld, en garntype som senere betegnes strøggarn) og skuddet (se skud) af ”kjæmmet uld” (se kamgarn) eller helt eller delvist af kamelhår (se kamelgarn). Det væves i en fireskaftet kipperbinding, hvorpå det vaskes, farves og presses. Det engelske rask er det bedste især det såkaldte ”Dragunt”. Rask fremstilles også i store mængder i Frankrig og Tyskland. (Juul 1807, ”Rask”)

En lignende forklaring ses hos Rawert, men modsat Juul skriver han, at kæden er af ”kæmmet uld” og skuddet af ”kartet uld” eller kamelhår eller bomuld. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Rask”)

Salmonsen skriver i 1925, at rask er et groft tre- eller firetrådet kipret kamgarnsstof, der tidligere benyttedes meget til beklædning, for o. lign. Normalt vævet af ”halvkamgarn” (jf. kamgarn), der derfor har fået navnet ”rasmagergarn”. (Salmonsen, ”Rask”)

ODS skriver i 1937, at rask er et tyndt, groft vævet uldent tekstil. (ODS, ”Rask”)

Lorenzen skriver i 1975, at rask er et let uldent tekstil, ret tarveligt. Det blev appreteret (se appretering) og var fremstillet af specielle raskmagere. ”I luxusforordningen (forordning af 7 /11 1682, begravelser. Red.) siges det, at håndværksfolk skulle lade sig nøje med rask eller andet uldent tøj. Ligeledes skulle tjenestefolk ikke have andet end sars (se serge. Red.) og rask, hvis de efter en afdød husfader eller husmoder skulle klædes i sort”. (Lorenzen 1975, s. 13)

CITAT

Ca. 1720:

”1 hørlærredsforklæde, 1 kattuns ditto, 1 brunt raskes ditto 1 gl. sort ditto. s. 176. 1 gl., brun raskes forklæde, 1 blå lærreds ditto, 1 hvid ditto, 1 blommet. s. 179. Uldall, Kaj.: Hvad Lyngby-Taarbæk-folk ejede. Lyngby-Bogen 1965, 6. Bind Hefte 3”

(Østergård kartotek)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].