Ratin

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


230-82.17.06.jpg

VARIATIONER

Ratin, ratiné, rattine

SPROG

En.: Rateen. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Ratin”)

eller

En.: Naps. (Textilbogen 1946, bd.1, s. 217)

Fr.: Ratine. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Ratin”)

DEFINITION

Tekstil vævet af uld i kipperbinding, fremstillet i både en valket og en uvalket variant (se valkning). Valket ratin opkradses (se runing) og overskæres (se overskæring) som klæde og kaldes derfor klæderask. Den uvalkede variant friseres (se frissered tøier). Fremstillet i bl.a. Tyskland, Frankrig og England. Især anvendt til beklædning.

TID

Hos Kalkar ses et eksempel på, at ratin nævnes i en skriftlig kilde fra 1688. (OTDS, ”Ratin)

Hos Lorenzen ses et eksempel på, at ratin nævnes i et skifte fra 1699. (Lorenzen 1975, s. 22)

Omtales også hos Juul i 1807, Rawert i 1831 og Textilbogen i 1946. (Juul 1807, ”Ratin”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Ratin”)

FORKLARING

Kalkar skriver kort, at ratin er et uldent tekstil. (OTDS, ”Ratin”)

Juul skriver i 1807, at ”Ratin” eller ”Rattine” er et kipret uldent tekstil, der væves som rask med fire skafter (se kipperbinding). Der fremstilles valkede og uvalkede varianter. De valkede behandles ligesom klæde, dvs. de opkradses og overskæres, klæderask kaldes de derfor også. (Juul 1807, ”Ratin”)

Rawert skriver i 1831, at ”Ratin” er et kipret tekstil af almindelig uld, enten valkes, rues og overskæres det og kaldes da klæderask (fr.: ratines drapeès) eller det friseres (se friserede tøier). Tidligere (før 1831) var det meget brugt, nu anvendes kun det friserede til sørgeklæder. Ratin fra Leiden, ”Nopjes Laken” var meget berømt, nu fremstilles det kun i meget små mængder. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Ratin”)

Det lader til, at det kun er den friserede variant, som fortsat fremstilles i 1900tallet:

Textilbogen skriver i 1946, at ratiné har et højt luvlag skabt ved kraftig opkradsning, denne luv børstes til små tætsiddende knopper (= friserede tøier). Der fremstilles også varianter med bølgeformet luv (kaldet welline eller ondulé) eller med en luv som er børstet eller mønsterskåret i diagonale-, sildebens- eller fantasimønstre. (Textilbogen 1946, bd.1, s. 217)

Lorenzen skriver i 1975, at skifterne efter købmændene viser, at tekstiler som ratin, sars (se serge), kirsey, baj, ry, barat, rask, bommesi, olmerdug og vadmel gradvist i årene omkring 1700 overtager klædets plads (se klæde). Hun skriver: ”… Når det i de private skifter stadig i stor stil hedder klæde, må man nok gøre sig klart, at det i virkeligheden var de lige nævnte tøjer – sikkert især ratin, sars, kirsey, bay og muligt rye, der måske med lidt mere omhu i efterbehandlingen nu under et – især i mandstøjet – gik under navnet klæde…”. (Lorenzen 1975, s. 45)

BSHL skriver i 1995, at ratiné egentlig er en efterbehandling af varer med luv, hvor luven børstes sammen til små tætsiddende knopper på varens overflade. Betegnelsen anvendes dog også om varer, der har gennemgået denne behandling. Ratine kan også være en løstvævet vare med ujævn luv. Begge kvaliteter bruges til beklædning, især til frakker. (BSHL, ”Ratiné”)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].