Russisk lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Russisk lærred

SPROG

Opkaldt efter produktionsstedet, Rusland.

DEFINITION

Tekstiler, lærred vævet af hør eller hamp i mange forskellige kvaliteter, produceret i Rusland. Alt efter kvalitet anvendt til beklædning, boligtekstiler, sejldug og paklærred.

TID

Juul skriver i 1807, at den russiske fabrikation af hørlærred i sidste halvdel af 1700tallet var udviklet til en høj ”grad af fuldkommenhed”. Denne udvikling blev for alvor blev sat i gang, da den russiske kejser Peter den Store anlagde et lærredsmanufaktur (produktionsvirksomhed, som fremstiller lærred) ved St Petersborg. Her blev der allerede i 1716 fremstillet et fint lærred af russisk hør. (Juul 1807, ”Russisk Lærred”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at der i hovedtræk blev fremstillet ni forskellige hovedtyper af russisk lærred: 1) sejldug, 2) ravndug, 3) flamsk lærred, 4) sækkelærred og paklærred, 5) calmank eller kalmenk (der beskrives som et lærred vævet i kipperbinding, jf. kalemank), 6) dækketøj, 7) ”dvællig, drillich eller tick” (se dvælg), 8) ”ordinaire glatte hvide lærreder” (som ligner hjemmegjort lærred) og 9) farvet lærred, som også kan være stribet eller trykt. (Juul 1807, ”Russisk Lærred”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Russisk Lærred”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].