Satinet

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1, 2 og 3)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Satinet, tyrkisk atlas, turquoise, turqvoise

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet i satinbinding af bomuld iblandet silke (uvist hvordan de to materialer er fordelt i garn og væv), normalt stribet. Fremstillet på franske væverier i bl.a. Abbeville og Rouen. Anvendt til veste, herrebukser, slåbrokke og damebeklædning.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Satinet”; Rawert 1831, tillægget ”Satinet”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at satinet bl.a. er navnet på et stribet tekstil vævet af bomuld iblandet silke. Det kaldes også ”Tyrkisk Atlas”. Det fremstilles bl.a. på væverier i Abbeville og Rouen. (Juul 1807, ”Satinet”)

Rawert skriver i 1831, at satinet normalt er stribet. Det er vævet af bomuld med silke og anvendes til veste, benklæder, slåbrokke og ”Fruentimmerklæder”. Det kaldes også ”Turquoise” eller ”Tyrkisk Atlas”. ”Det væves i stor Mængde i Brivela-Gaillarde i Limosin, i Rouen, Yvetot, Abbeville, m.m.”. (Rawert 1831, tillægget, ”Satinet”)

CITAT

Satinet, under dette Navn levere de franske Manufakturer i Abbeville, Rouen og flere Steder et stribet Bomuldstøy med Silke i, som man ogsaa kaldte Tyrkisk Atlas, og som gemeenlig er 18 til 22 Tommer bredt (bet. 1. Red.). Manufakturerne i Berlin, Gera og nogle andre tydske Manufakturstæder levere under Navn af Satinet et farvet og stribet uldent Tøy, ¾ og 5/4 Alen bredt; og de engelske Uldmanufakturer forfærdige undeer dette Navn et sort Tøy til Beenklæder af forskiellig Bonitet, 20 Tommer brede, hvoraf den fiineste Sort kaldes Denmark Satin. Dette Tøy kaldes og stundom Lasting (bet. 2. Red.). Fra de engelske Bomuldsmanufakturer faaer man under Navn af Satinet eller engelsk Læder et Bomuldstøy ½ Alen bred med Tvist i Rendingen og Weft i Isletten, saa at den sidste gaaer vexelviis over 3 Rendingstraade. Beavered Satinet kalder man den Sort, hvis Overflade er opkradset da den ellers er glat (bet. 3. Red.)”.

(Juul 1807, ”Satinet”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Satinet, lasting

SPROG

En.: Worsted Satinet. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Satinet”)

DEFINITION

Tekstil vævet af uld i satinbinding. To hovedtyper: den ene stribet i forskellige farver, produceret på tyske væverier i bl.a. Berlin og Gera. Den anden sort og produceret i England, kaldes også lasting og anvendes især til benklæder.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Satinet”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Satinet”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at manufakturerne (produktionsvirksomheder her væverier) i Berlin, Gera og andre tyske byer fremstiller et farvet og stribet uldent tekstil, som kaldes satinet. På de engelske uldmanufakturer fremstilles et sort, uldent tekstil i forskellige kvaliteter, det kaldes også ”Lasting” og den fineste kvalitet kaldes ”Denmark Satin”. Det anvendes til benklæder. (Juul 1807, ”Satinet”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Satinet”)

CITAT

Se betydning 1.

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].


BETYDNING 3

VARIATIONER

Satinet, engelsk læder

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet af bomuld formodentlig i satinbinding. To hovedtyper: den ene med glat overflade, den anden med opkradset overflade (se runing). Denne type kaldes også ”Beavered Satinet” eller ”Satinet Beaver”.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Satinet”; Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Satinet”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at satinet også er navnet på et bomuldstekstil vævet med tvist (fast spundet bomuldsgarn) som kæde og weft (løst spundet bomuldsgarn) som skud. Det kaldes også ”engelsk Læder” og er glat eller opkradset. Den opkradsede type kaldes ”Beavered Satinet”. Satinet fremstilles på de engelske bomuldsmanufakturer (produktionsvirksomheder, her væverier med speciale i bomuldstekstiler). (Juul 1807, ”Satinet”)

Rawert skriver i 1831, at satinet eller engelsk læder er et stærkt tekstil, som derfor på italiensk kaldes ”Pelle di diavolo”. Overfladen svides glat (se Svidning), men der fremstilles også en type med opkradset overflade, som kaldes ”Beavered Satinet” eller ”Satinet Beaver”. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Satinet”)

CITAT

Se betydning 1.

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 3) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 3) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].