Sayegarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Sayegarn, sayetgarn, søyegarn

SPROG

Fr.: Fil de sayette. (Rawert 1831, tillægget ”Sayegarn”)

DEFINITION

Uldgarn, to hovedtyper: glat også kaldet ”fil raz” og blødt også kaldet ”fil mol”. Det spindes især i Flandern (nu delstat i Belgien, omfattede oprindelig også områder i det nuværende Frankrig og Holland), men også i Tyskland. Begge typer fremstilles i forskellige finheder og anvendes til vævegarn, og til possementer (se possement). Jf. sayette.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Sayegarn”; Rawert 1831, tillægget ”Sayegarn”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at sayegarn er et uldent garn, som anvendes til mange forskellige tekstiler. Der findes to hovedtyper: det glatte, ”fil raz” og det bløde ”fil mol”, det spindes især i Flandern af ”landuld” (formentlig uld fra lokalområdet) eller hollandsk uld. Garn af ”landuld” kaldes ”ordinairt garn” og garn af hollandsk uld kaldes ”superfint”. Alt fremstilles i forskellige finheder. Det anvendes både til kædegarn og skudgarn (se kæde og skud) og til possementer. I Frankrig kalder man det i Epinay spundne sayegarn for ”Fil de Say”. I nyere tid (op mod 1807) fås også en del sayegarn fra Ehrenfeld, Thuringen, Hessen, Berg og andre steder i Tyskland. (Juul 1807, ”Sayegarn”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, tillægget ”Sayegarn”)

CITAT

Sayegarn, Sayetgarn, Søyegarn, et uldent Garn, som bruges til mange forskjellige Tøyer, og hvoraf man har to Hovedsorter: glat og blødt fil raz og fil mol, som hyppig spindes og udføres fra Flandern. Det spindes enten af Landuld eller af hollandsk Uld. Det første kaldes ordinairt Garn; det sidste superfint. Desuden har man forskjellige Sorter efter Fiinheden. Det bruges saavel til Rending, som til Islet. Possementmagere bruge det ligeledes. Gemeenlig sælges dette Garn i Pakker paa 3 til 4 Pund. 15 eller 16 saadanne Pakker udgjøre en Balle. I Frankrig kalder man det i Epinay spundne Uldgarn Fil de Say – e:t. I de nyere Tider faaes en Deel deraf fra Ehrenfeld. I Tydskland kommer ligeledes en Mængde Sayettegarn i Handelen fra Thuringen, Hessen, Berg og flere Egne”.

(Juul 1807, ”Sayegarn”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].