Schlesisk lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Schlesisk lærred, sledsk lærred

SPROG

Lærred produceret i Schlesien (område hvoraf størstedelen nu ligger i Polen og mindre dele i Tyskland og Tjekkiet) heraf navnet.

DEFINITION

Et overordnet navn for de mange forskellige typer lærred, som blev fremstillet i Schlesien på områdets mange lærredsmanufakturer (produktionsvirksomheder / væverier med speciale i lærredsfremstilling).

TID

Lorenzen skriver, at schlesisk lærred blev fremstillet på mange schlesiske manufakturer i slutningen af 1600tallet. (Lorenzen 1975, s. 16)

Omtales hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. Juul skriver, at områdets lærredsproduktion allerede stod ”i fuld Flor” i 1100tallet. (Juul 1807, ”Schlesisk Lærred”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Schlesisk Lærred”)

FORKLARING

Hos Juul 1807 ses en meget lang forklaring på forholdene omkring produktion, eksportmarkeder, økonomi m.m. Han skriver bl.a. at schlesisk lærred generelt er billigere end andet lærred.

På baggrund af de færdigvævede stofbaners længde inddeles det i ”Schochlærred”, som er 60 alen langt og ”Væv” (eller ”Gewebe”), som er mellem 70 og 72 alen langt. Det er enten enkeltslaget (einschlägige) hvilket er det mest normale eller dobbeltslaget (zweischlägige). Ved det første har skudtråden (se skud) kun fået et slag med slagbommen under vævningen, ved det andet to slag. Det sidste er altså tættest.

Efter endt vævning synes stofbanen først af en beskikket synsmand, som stempler det. Af stemplet fremgår det bl.a., om der er fejl på lærredet. Efterfølgende bliver det synet af en ”Synscommission”, som består af en øvrighedsperson samt nogle købmænd og vævere. Efter synet sælges lærredet på det offentlige marked eller til de lokale lærredshandlere. Det er således opkøberen, som står for lærredets efterbehandling i form af blegning og stivning. Blegningen er en langvarig proces, der foretages på blegerierne, virksomheder med speciale i blegning af lærreder. Lærredet bliver herpå stivet og presset ofte i flere omgange samt evt. glittet (se glitning). Der fremstilles også farvede eller trykte kvaliteter.

Navne på nogle af de forskellige lærredskvaliteter som fremstilles. Flere af navnene er egentlig typebetegnelser, som også anvendes i andre lande: Cholets, platillas, jauersk lærred, single silesias (der sammen med jauersk lærred er det tyndeste schlesiske lærred), casserillos, bocadilles, bretagnes og rouannes (som er en af de bedste kvaliteter indenfor schlesisk lærred).

Schlesisk lærred eksporteres til de fleste lande i Europa herunder Danmark, til Amerika, til Vestindien, til Rusland og Tyrkiet. De største aftagere er England og Italien. (Juul 1807, ”Schlesisk Lærred”)

Hos Rawert ses i 1831 en lignende, men lidt kortere forklaring. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Schlesisk Lærred”)

Lorenzen skriver i 1975, at det schlesiske lærred er den type lærred som hyppigst forekommer i de skifter efter købmænd, som hun har undersøgt fra slutningen af 1600tallet og frem. Det var også det billigste. (Lorenzen 1975, s. 16)

CITAT

”… Det særegne ved en stor Deel af det schlesiske Lærred bestaaer i Almindelighed deri, at dets glatte glindsende og faste Udseende efterligner det Franske, men at det er blødere og smidigere end dette. De fremmede Navne og Former under hvilke det kommer i Handelen viser at det er en Efterligning af fremmede Sorter, hvorfor og de Franske kalde de schlesiske Lærreder contrefaites (efterligninger. Red.) og betjene sig af dem til deres Sortimenter. Man regner, at af alt det Franske Lærred, som udføres til Europa, Vestindien, Amerika og Levanten (ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred. Red.), er omtrent det Halve Schlesiske Contrefaits.

(Juul 1807, ”Schlesisk Lærred”)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].