Sejldug

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


193-82.08.29.jpg

VARIATIONER

Sejldug, segldug, seildug, sejllærred, segllagen

Sejldug

SPROG

Stærkt lærred især anvendt til sejl, heraf navnet.

Fr.: Toile a voile. (Juul 1807, “Segldug”)

DEFINITION

Tekstil, lærred, fremstillet af hamp, hør eller blandinger af disse to materialer, evt. iblandet blår. Senere iblandes bomuld eller der væves af ren bomuld. De tekstiler, som man i dag kalder sejldug, er ofte fremstillet i blandinger af bomuld og kunststoffer eller udelukkende af kunststoffer. Normalt imprægneres det færdigvævede tekstil for at gøre det vindtæt, vandtæt og mere holdbart. Oprindelig anvendt til sejl, presenninger, emballering af varer mv. Nu også til mange former for solafskærmning.

I vikingetid og middelalder blev sejl også vævet af uld, det er uvist, om man i samtiden anvendte ordet ”sejldug” for disse uldne tekstiler, men det gør nutidige forskere.

TID

Sejl fremstillet af tekstiler har været anvendt lige så længe, som man har haft sejlbåde (selv om brugen af skind til formålet muligvis også er forekommet). Hvornår man begynder at anvende ordet sejldug er uvist.

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Seildûg / det / Er groft, tet lerret, hvoraf seil gøres”. (Moth, ”Seildûg”)

Hos Kalkar optræder ordene segllagen og sejllærred (stavet seiggellerffuit i en skriftlig kilde fra 1591). Disse ord dækker over det samme som sejldug, skriver han. (OTDS, ”Segllagen” og ”Sejllærred”)

Juul skriver i 1807, at sejldug er et stærkt og tæt lærred af rent hampgarn, hamp- og blårgarn eller hamp- og hørgarn. Det anvendes til alle slags skibssejl. Hovedproducenterne er Rusland, Sverige, England, Holland, Frankrig, men også i de tyske byer Hamborg, Lübeck og Bremen fremstilles der meget. Det bedste russiske sejldug kaldes ”Best-Blau Mark”, det overgår ofte det hollandske, men er alligevel billigere. De efterfølgende kvaliteter kaldes ”Klein Blau Mark”, ”Schwartz Mark”, ”Grøn Mark” og Rød Mark”. Se også ravndug, russisk lærred og flamsk lærred.

Svensk sejldug er også af en udmærket kvalitet. Det forhandles under navnet ”Svensk Dug”. Den bedste sejldug fås imidlertid fra Holland, hvor den bedste og tungeste kvalitet er det såkaldte ”Hollandske Kanefass”, herefter følger ”Karrel op Karrel”, ”Karreldoek” og ”Klaverdoek”, lignende kvaliteter har betegnelserne ”Eeversdoek” og ”Ligdoek”.

I England fremstilles sejldug især af hamp fra Østersøområdet, det har navne som ”Canvas”, ”Duck” og ”Sailcloth”. Det er mere stift end det russiske.

I Frankrig fremstilles meget og godt sejldug, for størstedelens vedkommende udelukkende af hamp. De mange forskellige kvaliteter forhandles under lige så mange navne: F.eks. kaldes den bedste og tungeste sejldug for tretrådede dug, ”Toile a trois fils”, dernæst følger totrådet dug, ”Toile a deux fils” og entrådet dug, ”Toile a une fils”, ”Toile de doublage” er en jævn kvalitet, og ”Toile a prelart” er den dårligste og anvendes kun til presenninger. Frankrig fremstiller også forskellige sejldugskvaliteter af bomuld og hamp, de kaldes overordnet ”Cottonia”. (Juul 1807, ”Segldug”)

En lignende forklaring ses hos Rawert, han tilføjer, at man i De Forenede Stater er begyndt, at producerer sejldug af ren bomuld. ”Den amerikanske Regjering har ladet anstille mange Forsøg med dette Slags Seil, som alle ere udfaldne til deres Fordel”. I Danmark fremstilles der også sejldug, både på ”den Kongelige Fabrik”, som arbejder for admiralitetet og to andre fabrikker i København, som tilhører henholdsvis grosserer J. Holm og hr. Fibiger. De ”levere fortrinlige Varer, saavel af Hamp i Hamp, som Hamp i Hør, og af Hør i Hør, der ikke vige for fremmede”. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Seildug”)

Textilbogen skriver i 1946, at ordet sejldug i daglig tale benyttes af lægmand om en række lettere og sværere væv af hør, hamp, bomuld eller jute eller blandingsvæv af disse, ubehandlede eller imprægnerede. Derimod forstår man inden for faget kun en ting ved ordet sejldug nemlig: ”en Vare af Hør, Hamp eller Bomuld i 24 inches Bredde = 61 cm og i Lærreds- og Ravndugsvævning (her forstået som en lærredsbinding i hvilken to sideløbende kædetråde (se kæde) følges ad, hvorimod skudtråden (se skud) binder som i lærred. Red.) i omstaaende internationale Numre, som retter sig efter, hvor svær Varen er i vægt. Bomuldssejldug leveres af enkelte Fabrikker ogsaa i 22 inches = 56 cm’s Bredde”.

Hør- og hampesejldug fremstilles af kogte eller ubehandlede garner, der væves meget tæt. Stofbanens ægkant må være stærk og fuldkommen lige, da dugen ellers ved sammensyning til sejl vil pose. På alt korrekt sejldug findes i begge sider fra ca. 25 mm til 40 mm fra ægkanten en såkaldt ”nådestribe” af farvet garn, den benyttes af sejlmagerne til at sy efter. Sejldug fremstilles i kvaliteterne extra prima, prima og reparationsdug. Man fremstiller også varianter som f.eks. fiskersejl, der væves af bomuld og imprægneres med en opløsning af silde- eller saltlage, hvori der ved kogning er opløst talg, tjære, engelskrødt og catechou (ekstrakt fra en asiatisk acacie), sejlene bliver røde ved denne behandling. (Textilbogen 1946, bd. II, s. 1093 ff.)

CITAT

1799: [klæder] ”af Sejldug eller Lærreder til Søe- og andre Almues-Folk maae falholdes af Lærredshandlere i Kbhn, naar disse selv ved Hjelp af deres hustruer og Familie have ladet samme forfærdige. Plac. 16 Nov. 1799. Petersens Lovlexikon. Kjbh. 1840. 4. bind.”

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].