Serge

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Serge, sersche, sars, sarts, sarge, sarsche

SPROG

En.: Serge, sarge (ældre form). (ODS, ”Serge”) Ty.: Serge, sarsche. (ODS, ”Serge”) Fr.: Serge, sarge (ældre form). (ODS, ”Serge”)

DEFINITION

Tekstil fremstillet i mange forskellige varianter, typisk et let uldent tekstil vævet i kipperbinding, let valket, opkradset, overskåret og presset (se valkning, runing, overskæring og presning). Blev også vævet i andre materialer som f.eks. silke og hør. Serge vævet i satinbinding forekommer også. Oprindelig fremstillet i Frankrig senere mange steder i Europa. Især anvendt til beklædning.

TID

Omtales af Moth i perioden ca. 1686 -1719. (Moth, ”Sars”)

Lorenzen har mange eksempler på, at serge optræder i skifter fra slutningen af 1600tallet og frem. (Lorenzen 1975, bl.a. s. 11)

Omtales hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Serge”; Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Sars”)

Optræder i Textilbogen i 1961. (Textilbogen 1961, bd. 1, s. 250, 266, 285 og 567)

FORKLARING

Lorenzen skriver i 1975, at serge var meget almindeligt til beklædning, sikkert fordi det kunne være af meget forskellig kvalitet. ”Den tynde uldne kvalitet har til nutiden været brugt til habitter, men hovedparten fra skifterne har sikkert været et ret groft uldstof, der især brugtes af fattigfolk”. (Lorenzen 1975, s. 11)

Textilbogen skriver i 1961, at halvulden serge tidligere var en af de hyppigst anvendte forvarer. Til kjoler anvendes forskellige serge kvaliteter vævet i kamgarn, hvilket også er tilfældet til habitter, hvor der anvendes serge vævet i en 2/2 kipperbinding i både en blød kvalitet kaldet ”botany” og i en noget grovere kaldet ”crossbred serge”. Til habitter var de marineblå serges dominerende i mange år, de fandtes i en mængde vægte og kvaliteter. Serge kan være garnfarvet, men er som regel stykfarvet, blå, sort, brun eller grøn. Serge anvendes desuden til slips. (Textilbogen 1961, bd. 1, s. 285, 249, 266 og bd. 2, s. 567)

BSHL omtaler kun den yngre variant af serge (og lader til at have oplysningerne fra Textilbogen). BSHL skriver i 1995, at serges er et ensfarvet habitstof vævet i kipperbinding 2/2, så varen er ens på ret og vrang. Serges fremstilles både i bløde og noget grovere uldkvaliteter evt. også af andre fibre end uld. Serges var tidligere en meget populær vare til mørkeblå habitter. (BSHL, ”Serge”)

Juul skriver i 1807, at ”Serge, Sersche, Sarsche, Sarts” er et let uldent tekstil vævet i kipperbinding. Det valkes og opkradses let på retsiden, hvorefter det farves, overskæres og presses (se valkning, runing, overskæring og presning).

Nogle af de kvaliteter Juul beskriver:

Kronserge er vævet af den fineste uld og kaldes også kronrask, jf. rask.

Strøgserge ”stryges” med en stiv børste.

Krempelserge er vævet af en dårlig uldkvalitet.

Klædeserge er et tyndt ”ukipret” tekstil (dvs. vævet i lærredsbinding), ligner klæde.

Serge de Berry væves af det fineste og jævneste uldgarn, men også af kamelgarn.

Serge de Nimes væves ligeledes af den fineste uld. Jf. denim.

Juul skriver desuden, at serge oprindelig blev fremstillet i Frankrig, og at det stadig er her, det fremstilles i de bedste kvaliteter, og i størst antal. Han nævner også Tyskland, som storproducent af serge. (Juul 1807, ”Serge”)

En lignende forklaring ses hos Rawert, han anvender imidlertid konsekvent variationen ”sars” hvor Juul anvender ”serge”.

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719, at ”sars” er ”Et slag let ûlden stof”. (Moth, ”Sars”)

CITAT

Fra skifteprotokol 1769:

1 blaae Vergarns Skiørt 3 M., 1 grøn toskaftes do. 3 M., 1 grøn og rødt tveskiftes do. 3 M., 1 blaae tveskiftes do. 3 M. 8 Sk., 1 blaae og rød do. do. 2 M. 8 Sk. 1 do. do. blaae 1 M. 1 Sarses Trøye 2 M. en brun Bolle med gr(ønne) Ærmer 1 M. 8 Sk., 1 grøn do. med røde Ærmer 1 M., 1 ulden Damaskes do. med do. do.1 Rd., 1 grøn Bolle af Kiersege 1 M. 8 Sk., 1 gl. Sarses do. 1 M., 1 gl. Mulstrums Bulle 12 Sk., 3 Forklæder à M., 1 Kram Lerrets (d.e. Lærred købt hos Kræmmeren) Forklæde 3 M., 4 hvide Hørlerrets Tørklæder 4 M., 2 bruune og 1 sort Hue 1 Rd., 4-re Lind (d.e. Lin) à 2 Sk., 2 Par Halværmer 8 Sk., 1 sort Vadmels Kiol 2 M. Gmd. Kone Dødsalder 44 Aar. J.S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland. København 1926. Møllers paranteser.

(Østergård kartotek)

Adresseavisen, fredag 16. april 1762:

Hos de Herrer Borre og Fenger paa Christianshavn er udi Commission af det udi Lyngbye med Kongl. allernaadigst Privilegio oprettede Perill= og Golgas=Trykkerie at bekomme diverse Peril og Golgas, det er trykkede fem fierdendeel og sex fierdendeel brede Floneller og Sarger af een, to, tre og fire Slags Couleurer med og uden Kanter, saavel udi Partier som enkelte hele Stykker, disse ere tienlig til Underskiørter for Fruentimmer, saa og til Overskiørter, saasom de ikke alene formedelst deres levende og ægte Couleurer haver eet got Anseende, mens og som noget særdeles frem for andre Trykkerier, af Mynstere og Patroner ere egale paa begge Sider; de kand og bruges til Senge=Omhæng og Dekkener, i Besynderlighed er denne sort Tøy meget beqvem for Børn til Klæder, siden den er let , holder dem varm, og lader sig vaske og strapazere og derhos falder meget got i Øyesynet. Ligesom nu og i ovenmeldte Perill= og Golgas=Trykkerie udi Lyngbye ey alene Floneller og Sarger, mens ogsaa alle andre af enkelte og dobbelte Traader forfærdigede uldene Tøyer paa lige Fasong kand blive trykkede; saa vorder det hermed Bekiendtgjort for alle og enhver som maatte finde Behag udi at lade deres Vahre trykke paa samme Fabriqve, at de kand melde sig hos de Herrer Borre og Fenger eller og immediate paa Trykkeriet udi Lyngbye naar det er hele Partier, mens er det enkelte Stykker, eller og ikkun nogle Alen, da hos Farveren Johan Tappernau i store Helliggeistestræde i den Wittrockiske Fabriqve, eller hos Overskierer Zuschlag paa Christianshavn, da de kand være forsikrede om en god og hastig Betienning. Adresseavisen, Fredagen den 16 April 1762.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2. Kbh.: Martins Forlag, 1961, [Textilbogen 1961]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].