Silkevat

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Silkevat, silkevatte, vatsilke

SPROG

-

DEFINITION

Vat af silkefibre. Normalt fremstillet af den dårligste uspundne floretsilke, lagt ud i firkantede stykker / plader, der holdes sammen af lim strøget ud på begge sider. Anvendes især til vatterede tæpper og til mellemfor i overtøj.

TID

Omtales af Moth i perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Silkevatte”)

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Silkevat”; Rawert 1831, ”Vat”)

FORKLARING

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719, at ”Silkevatte” er ”silke blâr, som er tyk sammenlagt, og tiener at legge imellem under foret og klæderne, for varme skyld”. (Moth, ”Silkevatte”)

Moth anvender ordet silkeblår i stedet for floretsilke. Blår er fiberaffald fra forarbejdningen af hør eller hamp, og på den måde en slags pendant til floretsilke.

Juul skriver i 1807, at silkevat fremstilles af den dårligste floretsilke. Det anvendes til ”Udstopning i Tepper, Pelse og deslige”.

Det fremstilles ved at udbløde den uforarbejdede floretsilke i vand, så den naturligt forekommende lim på silkefibrene opløses (jf. silke). Derpå lægges det til tørre i solen, skylles og tørres igen. Nu er det en ”filtagtig Klump, som maae rystes og bankes, for igjen at blive løs. I denne tilstand kaldes det Vatsilke. Det udbredes derpaa i et tyndt Lag over en Ramme, og bestryges paa begge Sider med tyndt Lim, at Trevlerne kunne klæbe sammen, og det hele blive skikket til dets Bestemmelse og nu kaldes det Silkevat. Det sælges i langagtig fiirkantede Stykker paa 6 Qvarteers Længde (ca. 95 cm. Red.)”. (Juul 1807, ”Silkevat”)

Rawert skriver i 1831, at vat er et meget løst filtet tekstil, bestrøget med lim på begge sider. Normalt fremstillet af bomuld eller silke, tidligere (før 1831) fremstillede man det også af hør, hamp og uld. Det anvendes til mellemfor i pelse o. lign. (Rawert 1831, ”Vat”)

ODS skriver i 1939, at silkevat er vat, der fremstilles af kokonernes udvendige og indvendige lag (floretsilke) og anvendes til indlæg i beklædning o. lign. Ordet vatsilke blev også anvendt om vat af bomuld. (ODS, ”Silkevat”)

CITAT

26. april 1750 angående Vor Frelsers Kirke i København: --- da manden og kuglen blev sat på plads øverst oppe på hjelmstangen. Thura har udførligt skildret slagets gang. --- For at sikre den kostbare byrde under transporten havde man indpakket både figur og globus i ”silkevatter” og indsyet dem i uldsække. Vor Frelsers Kirke. København. Danmarks Kirker I København 2. Bd. s. 537. se noter 33 og 34 (Da. Vitruv. III s. 707 ff. Gengivet hos Fr. Weilbach: Thura.)

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].