Sirts

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


468-82.06.30.jpg

VARIATIONER

Sirts, sitz, sits, sis, ses, sæs, chits, cits, zitz

Sirts
Sirts
Sirts med et påtrykt mønster
Sirts
Sirts beregnet til møbelbetræk

SPROG

ODS skriver: “egentlig et indisk ord: chit (chint), beslægtet med sanskrit citra, broget”. (ODS, “Sirts“)

Sv.: Sits. (ODS, “Sirts“) En.: Chintz, chite(s). (ODS, “Sirts“) Fr.: Chite. (ODS, “Sirts“)

DEFINITION

Tekstil vævet af bomuld normalt i lærredsbinding, oprindelig med påmalede mønstre, senere også trykte. Først importeret fra Indien senere også fremstillet i Europa. Især anvendt til beklædning, men også til dynebetræk, vattæpper, møbelbetræk, gardiner mm. Jf. kattun, calico og chintz.

TID

BSHL skriver, at sirts blev importeret i store mængder fra Indien til Europa i 1600- og 1700 tallet. Med tiden kom sirts også til at betegne trykte bomuldstekstiler industrielt fremstillet i Europa. (BSHL, ”Sirts”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at ”sirts” eller ”sitz” er en gammel dansk betegnelse for mønstrede bomuldsstoffer malet eller trykt med forskellige trykketeknikker. Disse tekstiler blev importeret i store mængder fra Indien til Europa i 1600- og 1700tallet. De største importører var englænderne, franskmændene og hollænderne, som kaldte tekstilerne for henholdsvis chintz, indiennes og sitz. Også Danmark importerede sirts, om end i mindre målestok. Med tiden kom sirts også til at betegne trykte bomuldstekstiler fremstillet i Europa. (BSHL, ”Sirts”)

Lorenzen omtaler en adrienne af sirts fra 1763, hun skriver: ”Næsten til nutiden har sirts været kendt som et tyndt bomuldstøj med et småmønstret valsetryk. Dengang (i 1763. Red.) var det håndmalet eller håndtrykt, og den dyre adrienne har sikkert haft et stort flerfarvet mønster samt været stærkt glittet (se glitning). Det indførtes oprindelig fra Tranquebar (dansk handelsstation på Coromandelkysten, Indien, 1620 – 1845. Red.)”. (Lorenzen 1975, s. 96)

Lorenzen skriver, at de kraftige uldne tekstiler i løbet af 1700årene må vige pladsen for lettere og efterhånden også billigere tekstiler af bomuld. I slutningen af 1700tallet er sirts et af de mest anvendte tekstiler til kvindedragter. Det kommer også til udtryk i skifterne efter de købmænd, som forhandlede tekstiler, her udgør et bredt udvalg af sirts i forskellige farver og mønstre en af de helt store varegrupper. (Lorenzen 1975, s. 176 f.)

Juul skriver i 1807, at ”Sirts”, ”Chits” eller ”Zitz” er bomuldstekstiler med påmalede motiver, som dels importeres via den ostindiske handel (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien), dels fremstilles i stor mangfoldighed på de europæiske kattuntrykkerier (jf. kattuntryk). Sirts adskiller sig fra det almindelige kattun dels ved, at det er finere, men især ved at mønstrene er malet på med pensel, hvor de på kattunen er trykt. Den ”pensel”, som de indiske arbejdere anvender, er et stykke tilspidset og spaltet bambusrør. Oven for spidsen sidder en uldklump, som indeholder farven, når der trykkes på uldklumpen løber farven ned til spidsen og videre ud på tekstilet. I Frankrig anvender man nu lignende ”pensler” af siv. På de europæiske kattuntrykkerier plejer man først at trykke omridset af figurene og siden udfylde dem med pensel.

De ostindiske sirtser udemærker sig ved deres livlige farver samt farvernes ægthed og holdbarhed, som betyder at de ikke falmer i solen eller ved vask. (Juul 1807, ”Sirts”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Sirts”)

Det fremgår af Textilbogen 1946, at man på daværende tidspunkt ikke længere skelner mellem tekstilerne sirts, calico og kattun. Navnene anvendes nu i flæng om lærredsvævede bomuldstekstiler i forskellige kvaliteter med trykte mønstre. De kunne undtagelsesvis også være vævet i kipperbinding. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 163)

Fra at være en eftertragtet eksotisk vare i 16- og 1700tallet udvikler sirts sig altså til at være et hverdagsagtigt tekstil af skiftende kvalitet.

CITAT

1760-70: Til daglig gik hun (Støvlet-Katrine. Chr.VII’s elskerinde) klædt i Sirts, men en vis Luksus var indrømmet hende; hun havde 6-12 Chemiser, Taftes Natchemiser, rigeligt med Strømper, Parfumer som Eau de Lavanda, og Pudder; mod Kulden bar hun en Pels med sorte Skind. Louis Bobé: Dorothea Biehls Breve om Chr. VII, s. 278. (Østergård kartotek) Adresseavisen: mandag, 27. december 1790. Bortkomne Sager:

I Fredags er af en fattig Tienstepiges Kiste bortstiaalet et smalstribet bruun Sirtses Skiørt og Trøie med smaa Blomster, samt 3 Stuver af samme Tøi paa 4 Alen, et nyt Carmosin Skiørt og Trøie af Tamis, et hvidt Sirtses Skiørt, en rød og hvid smalstribet Kattuns Trøie, et hvidt klart Forklæde med Fryndser, et rødt tærnet ditto, 4 Serker, et nyt Kniplings Sæ?, en sort Soelhat, med videre, samt en Communionbog medf Kobberstykker og Bogstaver uden paa P.M.; skulde nogen herom kunne give Efterretning, matte samme behagelig anmeldes paa Nørregade Nr. 58 imod en billig Douceur. Adresseavisen: Mandagen den 27 December 1790. Bortkomne Sager.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth].