Skind

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Skind, skin, skindh, skyn

SPROG

En.: Skins. (Rawert 1831, ”Skind”)

Ty.: Felle. (Rawert 1831, ”Skind”)

Fr.: Peaux. (Rawert 1831, ”Skind”)

DEFINITION

Her i betydningen dyrehuder med eller uden pelslag.

TID

-

FORKLARING

BSHL skriver i 1975, at skind er dyrehud, der er garvet og efterbehandlet, så det er blevet blødt (se garvning). Hvis hårene er bevaret, kaldes skindet oftest for pels. På de fleste europæiske sprog betegnes al afhåret, garvet dyrehud med et enkelt ord, der svarer til den danske betegnelse læder, mens der i Norden skelnes mellem læder og skind, afhængigt af materialets størrelse / tykkelse udseende og greb, der beror på den type garvning og efterbehandling, huden udsættes for. Der hersker dog en del forvirring på dette område med sammenblanding af begreber og betegnelser i almindelig sprogbrug.

Dyrehud inddeles ofte i to grupper, alt efter hvilke dyr de stammer fra: Ordet huder (eller læder) betegner normalt hud fra større dyr, f.eks. okse, kvie, hest og bøffel, mens ordet skind normalt betegner hud fra mindre dyr, f.eks. kalv, ged og får.

Dyrehud består af tre lag: overhud, læderhud og underhud. Færdigbehandlet skind og læder består kun af læderhud. For at huden kan blive til læder eller skind, skal den gennemgå forskellige behandlinger. Først skal læderhuden befries for de øvrige hudlag, og derefter skal den garves, så den bliver stærk, bøjelig og modstandsdygtig over for forrådnelse, se garvning. Både læder og skind kan spaltes (dvs. deles i to eller flere lag), så man får tyndere stykker.

Læderhudens overside, narvsiden, ligger under overhuden, dvs. at det er den side, som hårlaget sidder i. Heri ses hårsækmønsteret samt ar efter skader, huden har fået i dyrets levetid. Spaltsiden er læderhudens ru underside.

Læderhudens væv er opbygget af et fint net af elastinfibre, der giver huden en vis stivhed og elasticitet. I vævet findes desuden sved- og fedtkirtler. Antallet af disse kirtler er bl.a. afgørende for, om et skind er fast eller løst i vævet; f.eks. er fåreskind løst i vævet, mens gedeskind og oksehud er fast.

Et skind måles op i kvadratfod, som er et engelsk mål. En fod er omtrent 30 cm, dvs. at en kvadratfod svarer til ca. 900 cm2. Normalt angives det på skindets bagside hvor mange kvadratfod det måler, og prisen opgives pr. kvadratfod. (BSHL, ”Skind”)

Juul skriver i 1807, at det i almindelighed er huderne fra mindre dyr, som kaldes skind. Behandles skindene, så hårene bliver siddende, kaldes de ”Pelsværk” eller ”Graaværk” (se gråværk), fjernes hårlaget kaldes de ”beredte Skind”. (Juul 1807, ”Skind”)

Moth skriver i perioden ca. 1686 -1719: ”Skind kaldes huden af et kreatur”. Så på daværende tidspunkt blev ordet skind altså også anvendt om huder fra større dyr. (Moth ”Skind”)

CITAT

”Skind; T. Felle, Fr. Peaux, E. Skins; de med Haar eller Fjædre besatte Huder af de middelstore og mindre Dyr; de benyttes deels til Læder, deels til Pelsværk. For det meste komme de tørrede i Handelen; undertiden er ogsaa Kjødsiden indgnedet med Salt, Aske eller Kalk, for derved at blive varigere. Ved de større Dyr aftrækkes de, efterat Dyret er dræbt, ved de mindre krænges Skindet over Hovedet. Skind sælges i stykkeviis, oftere Bundter fra 10 til 100 Stkr., eller i Dægger (lag. Red.) til 10 Stkr. I Handelen forekommer især Hare-, Kalve-, Hjorte-, Gede-, Maar- og Ræveskind m. fl. som findes under de særskilte Artikler”.

(Rawert 1831, ”Skind”)

Adresseavisen, fredag, 29. oktober 1762:

”En Dreng, navnlig Iver Larsen, klæd i hvide Klæder, noget smudsige, et Par hvide Skind=Buxer og sorte Strømper, af 17 Aars Alder, middelmaadig af Statur, glat af Ansigt, og noget rød i Kinderne, med lysagtigt Haar, men hans Hoved udslaget, saa at han nu ventelig gaaer med Nathue under Hatten, er fra sin Husbond bortløben.

Adresseavisen, Fredagen den 29 Oktober 1762”.

(Østergård kartotek)

Adresseavisen, tirsdag, 17. november 1795:

”En næsten nye lyseblaae fiin Klædes Kudskepels med sort Biørneskinds Garnering og Hue til er tilkiøbs paa Hiørnet af Amagertorv og Helliggeiststræde No. 8.

Adresseavisen, Tirsdagen den 17 November 1795”.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek]. Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].