Slør

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Slør, sløer, sløier, sløjer, sløyer, sløør, slejer

SPROG

ODS skriver, at det danske ord slør er afledt af middelnedertysk (middelalderligt plattysk) Sloier eller hollandsk sluir til hollandsk slooien, der betyder slæbe og er beslægtet med roden i sløre, egentlig om noget løst nedhængende, slæbende. (ODS, ”Slør II”)

DEFINITION

Tyndt mere eller mindre gennemsigtigt tekstil båret af kvinder på hovedet som en del af den daglige påklædning eller ved særlige lejligheder, f.eks. i rituelle sammenhænge. Jf. tørklæde. Ordet anvendes også om tekstiler, der i andre sammenhænge fungerer som et beskyttende dække.

TID

BSHL skriver, at sløret kendes fra Orienten tilbage i oldtiden, og stadig indgår i kvindedragten i mange islamiske lande. (BSHL, ”Slør”)

FORKLARING

ODS skriver i 1942, at slør er et stykke løst vævet, tyndt og mere eller mindre gennemsigtigt stof, anvendt som del af en dragt (til pryd eller beskyttelse) eller som beskyttende dække for ting. Når det anvendes i kvindedragten, udgør det et løsthængende dække for ansigtet eller en del af ansigtet, for (over)kroppen eller for håret. (ODS, ”Slør II”)

BSHL skriver, at slør er et tyndt stykke stof, der bæres af kvinder på hovedet, enten som pynt eller for at tildække og eventuelt skjule ansigtet. Sløret kan være mere eller mindre gennemsigtigt.

I Europa har sløret mest været brugt til pynt og i rituelle sammenhænge, f.eks i brudedragten, i sørgedragten og til visse ordensdragter. Oprindelig blev det båret af den gifte kvinde som tegn på, at hun havde mistet sin uskyld. Både i den klassiske oldtid og op gennem middelalderen ”svøbes bruden i lin”, dvs. hun bar slør. Fra omkring år 1500 til ca. 1820 forsvandt sløret i brudedragten. Da det igen vandt indpas i 1800tallet, havde det fået det modsatte symbolske indhold her i Europa: det var nu blevet et tegn på jomfruelighed. (BSHL, ”Slør”)

Andersen skriver, at det i 1776 bliver moderne at bruge slør i stedet for solhat. Det er sat fast på hovedet og hænger ned over ansigtet. Hvis solen ikke skinner, kastes det op over hovedet, så det hænger ned på begge sider af ansigtet. (Andersen 1977, s. 122)

CITAT

1717: En blaa Chagrins-Klædning med Guld paa Ærmerne og foret med pappegøjegrøn Taft, en Kassiak af ostindisk Taft, 6 Alen Damask skaaret til en Trøje, en Guldring med 9 Stene, en slet (glat) Guldring, en baldyret Smække, en Fjeder-Muffe, et Par sorte Sko med Sølv paa, et Par røde Tøfler med Snorer paa, to Par strikkede Strømper, en hvid og en rød Gyldenstykkes Hue, en brun Taftes Kaabe med Graaværk under, 6 Straahatte, 4 runde Hatte, et Korset af blaa Trille med tilhørende Smække, to Par Handsker, Manchetter, Halskraver, Tørklæder og et Slør. (Brudeudstyr købt af Gundel Nielsdatter hos Kræmmer David Jensen paa Børsen for et beløb af 83 Rdl. 3 M. 6 Sk. Hun var landstryger, og tøjet blev senere taget fra hende). Dr.O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse G. E. C. Gad 1892.

(Østergård kartotek)

”Slør har i dette Aarhundrede (det 20. Red) gennemgaaet mange Metamorfoser. For Damerne var det til at begynde med et kærkomment feminint Koketteri. Sløret blev anbragt paa Hattens Skygge og strammet ned over Ansigtet og derefter knyttet i Nakken. Det pikante Moment var det let tildækkede Ansigt, som den elegante Dame paa denne Maade forstod at gøre særligt tiltrækkende. Disse Slør var i mange forskellige Mønstre. Et Slør med fint Net var meget yndet. Som et særligt Raffinement var der i Sløret anbragt en enkelt Chenille – Mouche ( jf. chenille; mouche (fr.): skønhedsplet. Red.), der gjorde det ud for en Skønhedsplet. Den havde bl.a. den Fordel, at Damerne kunde anbringe Pleten paa det mest klædelige sted”.

(Textilbogen 1946, bd. I, s. 598)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Slør, Skjær, klar

SPROG

Juul skriver i 1807, at dette tekstil har fået navnet slør, fordi det i stort omfang anvendes til de katolske nonners slør. (Juul 1807, ”Slør”)

En.: Lawen. (Juul 1807, ”Slør”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Slør”)

Ty.: Schleyer, schleier. (Juul 1807, ”Slør”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Slør”)

Fr.: Estopilles, toile à voile. (Juul 1807, ”Slør”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Slør”)

DEFINITION

Tekstil, en slags hørlærred (jf. lærred), vævet som batist. Det fremstilles i mange forskellige kvaliteter, nogle er mønstervævede og minder om damask, andre farves efter vævningen. Bl. a. fremstillet i Schlesien (område hvoraf størstedelen nu ligger i Polen), Sachsen (nu delstat i Tyskland), Bøhmen (nu Tjekkiet) og Schweiz. Bl.a. anvendt til katolske nonners hovedbeklædning.

TID

Omtalt hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Slør”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Slør”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at slør også kaldes ”Skjær” og ”Klar”. I Schlesien væves to hovedtyper: tykt og tyndt. Det tykke slør adskiller sig fra lærred ved at hørgarnet, som det væves af, er blødere og det væves løsere. Desuden er tykt slør bredere end lærred. Det tynde slør er også et løstvævet, åbent tekstil, det har samme bredde som lærred, men færre tråde i kæde og skud. Der fremstilles også slør med indvævede blomstermønstre eller striber, det væves omtrent som damask, og er en mellemting imellem ”det simple Lærredsvæverie og det kunstigere Damaskvæverie”.

Slør udgjorde især i slutningen af 1700 tallet en meget vigtig eksportvare. I 1774 blev der alene fra Schlesien udført 24.708 centner (1centner var på daværende tidspunkt lig med 112 pund) til en værdi af 2.027. 563 rigsdaler. Siden er det gået noget tilbage, fordi England og flere andre lande som led i en handelskrig pålagde disse varer meget høje afgifter.

Det er købmændene og ikke væverierne, som står for tekstilets appretering, der bl.a. omfatter blegning og stivning samt en helt særlig behandling, som i Schlesien kaldes ”rumpeln”: den består i, at to personer holder et stofstykke udspændt imellem sig og lader en glat marmorkugle ”af nogle punds vægt” rulle frem og tilbage fra den ene ende til den anden. ”Dette forstaae de at gjøre med saamegen Behændighed, at Kuglen efterhanden løber over enhver Plet af Tøiet og lige meget overalt; de lade den endog løbe langs med den yderste Traad i Eggen, saa det seer ud, som den svævede i Luften, uden at den dog falder til Jorden”.

I handlen forekommer følgende kvaliteter: ”Tykt Slør”, ”Blommet tykt Slør”, ”Farvet Slør”, ”Hamburgh whited long Lawn” (eksporteres via Hamborg til England), ”Raw long Lawn” (eksporteres uden efterbehandling til england), ”Tyndt slør” og ”Mønstret tyndt Slør”. (Juul 1807, ”Slør”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Slør”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS].