Spansk uld

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Spansk uld

SPROG

Uld produceret i Spanien, heraf navnet.

DEFINITION

Fåreuld fra Spanien. I 1807 beskrevet som den fineste, hvideste og blødeste af alle uldtyper på markedet.

TID

BSHL skriver, at romerske kilder omtaler produktionen af uldstoffer i Spanien. (BSHL, ”Spanien”)

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Uld”; Rawert 1831, ”Uld”)

FORKLARING

BSHL skriver, at uldproduktionen var af stor betydning for Spanien i den sene middelalder, især fra 1200tallet og fremefter. Hovedcentrene var Bejar, Alcoy og især Catalonien, hvor håndværket blev udøvet af de såkaldte ”peraires” (uldkartere eller uldkræmmere), som var sammensluttet i indflydelsesrige laug.

Juul skriver i 1807, at Spanien ubestridt er det land, der producerer den fineste, hvideste og blødeste uld. Men her som i andre lande påvirker fåreracerne, dyrenes levevilkår m.m. kvaliteten. Juul skriver, at den spanske uld kan inddeles i følgende racer (disse betegnelser lader dog snarere til at gå på hvilket område / provins ulden kom fra): ”Leonesas, Segovias, Sorias-Segovias, Sorias, Cicencas, Molina, Castetta, Albarazin, Caravaquenas, Arragonesas, Navarrenas, Esparagozas, Cazeres, Estremadures, Gabezas, Andalusias, Burgalesas m. fl.”.

Uldens kvalitet afhænger desuden af hvor på dyret den sidder, ryg- og buguld er bedst, benuld dårligst. Ulden fra Spanien inddeles i ”Rafloretas” (ryg- og buguld), ”Finas” (sideuld), ”Segundas” (lår- og halsuld) og Hals Terceras (uld fra benene). Normalt bruges forkortelserne R, F, S og T. (Juul 1807, ”Uld”)

Rawert skriver i 1831, at fårene i Spanien inddeles i tre hovedtyper: ”Merinos”, som producerer den fineste uld, ”Churros” eller ”Burdas”, med grov uld og ”Metis” eller ”Blandede”, som er en blanding af de to første. Fårene deltes tidligere i vandrende (”Ovejas merinos” eller ”trashumantes”) og blivende (estantes). De vandrende blev om sommeren drevet op i bjergene til højtliggende græsgange.

Ulden navngives efter hvilken provins / område, den stammer fra (opstillet efter kvalitet, den bedste først): ”Leonesas”, ”Segovias”, ”de los Puertos” eller ”ordinair Segovias”, ”Soria” (som underopdeles i ”Soria Segovias”, ”Soria de los Rios”, ”de los Cavaleros”, ”del Campo de Lubricas”, ”Signenza Segovienna” og ”Avila”), ”Burgalesas”, ”Molina”, ”Ortigosa”, ”Albaracia”, ”Bajados” og ”Sevilla”. (Rawert 1831, ”Uld”)

CITAT

Den spanske eksport af uld er stærkt minimeret i 1831, Rawert skriver:

” … Men siden den ægte Merinos er bleven climatiseret i en stor Deel af det øvrige Europa, især efterat Napoleons Generaler havde skilt Spanien ved saamange af dets fiinuldede Hjorde, og de mindre gode Faareracer ere blevne forædlede ved disse, er den for Spanien forhen saa vigtige Uldhandel næsten aldeles tilintetgjort, og Spanien selv har seet sig nødt til at kjøbe i Tyskland ægte Merinos, for dermed paany at opfriske dens tabte ægte Racer. Imidlertid kan det ikke betvivles, at med Spaniens herlige Clima, med de for Uldproduktionen erkjendte fortrinlige Græsgange, og med Indbyggernes nu i flere Aarhundreder rodfæstede Forkjærlighed for Faareavl, vil Uldproduktionen paany hæve sig paa den pyrenæiske Halvø”.

(Rawert 1831, ”Uld”)

Adresseavisen, fredag, 25. juni 1762:

Hvo som maatte have Lyst at spinde Spansk Uld paa en stor Rok for en Fabriqver, kand melde sig hos Fabriqveur Rosowsky paa Opfostrings Huset, hvor de kand blive forsynet med saadan Uld og Haandverkstøy, og kaand nyde for hver Streng at spinde 7 Sk. enten den er hvid eller couleurt. Adresseavisen, Fredagen den 25 Juni 1762

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek]. Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS].