Stivning

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Stivning

SPROG

-

DEFINITION

Behandling af tekstiler med stivende midler med det formål at gøre tekstilet stift, fyldigt og smudsafvisende. Behandlingen udføres som et led i fremstillingsprocessen og kaldes inden for industrien stivappretur, jf. appretering. Tidligere var stivning også et vigtigt led i vedligeholdelsen af især bomuldstekstilerne i husholdningen.

TID

-

FORKLARING

BSHL skriver i 1996, at stivning er en behandling af tekstiler med stivende midler, den udføres både som led i fremstillingen og vedligeholdelsen. Inden for industrien kaldes behandlingen for stivappretur. (Se appretering).

Til stivning anvendes forskellige former for stivelse eller nedbrudt stivelse (dekstrin), i sjældnere tilfælde anvendes sukker. De almindeligste stivelsestyper til tekstiler er risstivelse, kartoffelstivelse og hvedestivelse, alle fremstillet af mel. Særlige produkter til stivning af tekstiler, som fås i håndkøb, er som regel fremstillet af nedbrudt stivelse.

Stivelse og nedbrudt stivelse skal opvarmes til over 70 grader for at give en klar opløsning med stivende virkning. Som regel fremstilles en standardopløsning, som afhængig af den ønskede stivhed fortyndes efter behov. Tekstilet dyppes i opløsningen eller opløsningen påføres med sprøjte eller børste. For at få tekstilet glat og stift skal det stryges, mens det er fugtigt. Stivelse går ikke af ved en enkelt vask, men vaskes ud efterhånden. Nedbrudt stivelse er lettere at vaske ud og foretrækkes derfor til midlertidig stivning (anvendes ofte ved syning i løse eller meget levende tekstiler). Tidligere var stivning en vigtig del af vedligeholdelsen af bomulds- og hørtekstilerne i en husholdning. Det var især stivskørter, skjortekraver, -bryst og –manchetter, som blev stivet, men også broderede og hæklede håndarbejder. Stivningen gør ikke blot stoffet stift, men udfylder også mellemrummene mellem fibrene og hindrer derved smuds i at trænge ind. (BSHL, ”Stivning”)

Textilbogen skriver i 1946, at stivning er en vigtig efterbehandling af mange bomuldstekstiler. ”En let Stivning giver tøjet et bedre Greb og gør det mere egnet til at tåle Haandteringen under Salget. En kraftigere Stivning kan enten tilsløre en dårlig Kvalitet, som afsløres efter Vask, eller også være en nødvendig Del af Stoffet, som man kender det fra Foergaze, Tarlatan o. l., der uden Stivelsen vilde være helt andre Varer. (Textilbogen 1946, bd. I, s. 103)

Juul skriver i 1807, at stivelse fremstilles af korn eller andre stivelsesholdige ”frugter” herunder især kartofler. Stivelse kaldes også amidam eller amdam . (Juul 1807, ”Stivelse”)

CITAT

Textilbogen skriver i 1946 om stivning af vasketøj i husholdninger:

”Stivning bevirker ligesom Appretering, at Stofferne bærer sig bedre; endvidere tager det stivede Tøjs Overflade mindre mod Snavs, og Smuds, der til dels bindes af Stivelsen, fjernes lettere end af ikke stivet Tøj. Alt efter Stoffernes Art anvendes følgende Slags Stivning: 1. Kogt Stivelse anvendes til grovere Stoffer, der umiddelbart efter Skylningen dyppes i og vrides fast op af Stivelsen; ophænges, helst indendørs, i hvert Fald ikke i Blæst. 2 Spiseskefulde Kartoffelmel udrøres i 2 dl koldt Vand. Overhældes med 2 l spilkogende Vand, saa Stivelsen forklistrer og bliver klar. Anvendes ufortyndet til Ting, der ønskes stærkt stivede ellers fortyndes med 2 – 4 l Vand. 2. Raa Stivelse anvendes til finere, hvide Ting, Manchetlinned m. v. Det tørre Stof stives nogle Timer før Strygning og indrulles i Klæde. Stoffet vaskes igennem i Stivelsen. Til stærkt stivet Manchetlinned anvendes: 2 dl Risstivelse, ½ l Vand, tilsat ½ dl Boraks udkogt i 2 dl Vand, samt lidt opskummet Marseillesæbe. Til let stivede Ting: 1 Spiseskefuld Risstivelse, 1 Knivspids Boraks, 1 l Vand, lidt opskummet Sæbe. 3. Sukker og Gelatinestivelse (Husblas) anvendes til Tyl, kniplingsstoffer o.a. ganske tynde Stoffer. Stofferne opskylles i Opløsningen og indrulles nogle Minutter i Klæde inden Strygningen, eller de fugtes med Vat eller Svamp eller sprøjtes med en Blomstersprøjte og stryges tørre umiddelbart efter. 1 Blad Husblas eller 2 Spiseskefulde Melis opløses i ¼ l Vand”.

(Textilbogen 1946, bd. 2, s. 1114 f.)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].